Artikel top billede

Med ny iOS-opdatering vil du selv kunne slå udskældt batterifunktion fra på din iPhone

Apple har sænket ydeevnen på ældre iPhones for at få batteriet til at holde længere, men nu fortæller Tim Cook, at du i fremtiden selv kan slå funktionen fra.

Apple har allerede fortalt, at en kommende iOS-opdatering vil give brugerene mere indsigt i batteriets tilstand.

Dette sker efter massiv kritik over, at Apple bevidst sløver iPhones ydeevne for at få telefonen til at holde den samme stabilitet og batterilevetid, hvis telefonen har et ældre batteri.

Læs også: Det skal du gøre for at få skiftet dit (måske slidte) iPhone-batteri til 229 kroner

Som undskyldning tilbyder Apple billigere batteriskift det næste år, men der kan være mere på vej, hvis man skal tro en udtalelse fra Apples egen CEO, Tim Cook.

I et interview med det amerikanske medie ABC News udtaler Tim Cook, at man i den kommende iOS-opdatering også vil kunne slå den udskældte sænkelse af ydeevnen helt fra, hvis man i stedet vil have den fulde kraft i iPhonen, men med en forventeligt dårligere batterilevetid og potentiel ustabilitet.

Tim Cook fortæller også, at iOS-opdateringen (formodentligt med versionsnavnet iOS 11.3) forventes at udkomme i løbet af de næste to måneder.

Det er en bemærkelsesværdig udtalelse fra Tim Cook. For det første står der ingen steder i de officielle artikler og tekster fra Apple, at du får mulighed for at slå ydeevne-sænkningen fra, og samtidig er det et usædvanligt træk fra Apples side at give brugeren den form for frit valg.

Samtidig vil Apple anbefale folk ikke at røre ved indstillingen, da det kan gøre din ældre iPhone ustabil på grund af det ældre batteri.

Den udskældte funktion blev indført, da Apple fandt ud af, at brugte batterier i ældre iPhones som iPhone 6 og 6S med tiden blev ustabile og kunne finde på at genstarte eller slukke helt, når batteriet ramte et lavt niveau.

Udskifter du et svagt batteri i en iPhone, vil ydeevnen igen nå sit højeste niveau. 

Læs også: Apple risikerer kæmpebøde for bevidst at sløve iPhone

Læs også: Apple vil betale 232 milliarder kroner i manglende skat efter ny skatteaftale i USA




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren