Artikel top billede

Kendt ERP-direktør affejer hård kritik af ERP-leverandørerne: “Kritikken kunne være berettiget for 15-20 år siden"

Tordnende kritik af ERP-leverandørerne med sammenligninger med det vilde vesten hører til i en fjern fortid. Sådan lyder det fra Scales-direktør Hasse Bergman, der har været i branchen i mere end 20 år.

Når Anders Dyrholm fra Secoya kalder ERP-leverandører for brodne kar, og sammenligner den del af branchen med Det Vilde Vesten, så lufter han en en kritik, der hører til i 1990'erne. 

Du kan læse hans kritik her: Opråb til ERP-leverandørerne: Stram op - I opfører jer uanstændigt

Sådan lyder den barske dom fra Scales-direktør Hasse Bergman, der affejer kritikken. 

“Jeg tror godt, at kritikken kunne være berettiget for 15-20 år siden. Jeg erindrer ikke så smertefulde projekter, at vi ikke er lykkedes med dem, men tilbage i midt-90’erne, var der stadig mange ting, der var uprøvede,” siger Hasse Bergman.

“Dengang var det et umodent marked forstået på den måde, at ERP-produkter kun har eksisteret i omkring 30 år. ERP-markedet var umodent i 1980’erne og begyndelsenaf 1990’erne  i forhold til hvilken leverancemodel man skulle vælge. Men det er vi kommet langt forbi.”

Hård kritik

I Computerworlds egne spalter luftede Anders Dyrholm ellers en hård kritik af ERP-leverandørerne.

Dyrholm arbejder til dagligt for Secoya i Aarhus, og virksomheden har spurgt sine kunder, hvem de ville anbefale som ERP-leverandør. 

Kunderne var ikke i stand til at anbefale nogen ERP-leverandører.

I stedet brokker de sig over grove takseringer og budgetter, der skrider.

Alt i alt det som Anders Dyrholm i sin klumme kalder en "grotesk it-version af det vilde vesten", hvor leverandørernes opførsel skader branchen som helhed. 

Læs hele klummen her: Opråb til ERP-leverandørerne: Stram op - I opfører jer uanstændigt

Sådan var det måske engang

Anders Dyrholm understreger dog, at han ikke er ude på at 'lægge ERP-branchen for had.'

"Men der er brodne kar i branchen, og mange opfører sig fuldstændig uanstændigt, hvilket dræner både tålmodighed og it-budgetter ude hos kunderne," skriver han i sin klumme.

Han efterlyser reaktioner fra kunder, der 'har en ERP-leverandør, som gør det godt, som leverer til tiden til den aftalte pris, som ikke sender ekstraregninger eller overfakturerer fordi de kan, når kunden sidder i saksen,' skriver han.

Hos Scales, der i dag er en af de store leverandører af ERP-løsninger, genkender Hasse Bergman ikke det billede, der bliver tegnet i klummen. 

Han mener, at det er et billede af noget, der hører fortiden til. Hos Scales arbejder man både med faste priser og kan i følge direktøren præstere 28 projekter siden 2012, der er kørt fuldstændigt efter bogen.  

Fortidens branche med cowboys og indianere bundede ifølge Bergman i, at produkterne dengang krævede en langt større grad af tilretning end i dag, hvor bredde standardløsninger virker for mange. 

“Jeg vil indrømme, at det var noget nær det vilde vesten for 15-20 år siden. Dengang var det ikke økonomisk Det Vilde Vesten. Det var mere et spørgsmål om, at de produkter man havde ikke favnede løsningen særligt godt, hvilket gjorde at man måtte programmere sig ud af tingene,“ siger han og fortsætter: 

“Det er svært at se, hvorfor man skal havne i en situation i dag, hvor projektet skrider, for der kommer ikke udviklingsopgaver, der får det til at eksploderer.”

Derfor mener han ikke, at der er meget hold i den kritik, der kommer fra Dyrholm. I hvert fald ikke, hvis den er rettet mod Scales, der i dag er opkøbt af NNIT. 

Læs mere om det her: Opkøbt af NNIT for en måned siden: Nu tikker million-ordre ind hos Scales

"Det er nemmere at få ørenlyd, hvis man kan råbe højt om noget negativt end det modsatte. Vi står med 28 kunder som allesammen vil kunne sige, at de er kommet i gang til tiden og til prisen, men det er ikke noget, der giver spalteplads,” siger Hasse Bergman.

Læs mere om Scales her:

Hasse Bergman solgte onsdag it-firmaet Scales for 122 millioner kroner: "Jeg blev budt velkommen hjem af mine tre døtre, der havde lavet et banner, hvor der stod 'Godt gået far'. Det var en fantastisk velkomst"

Per Kogut tre måneder efter opkøbet af Scales:"Vi skal ikke være den store farlige opkøber, der tror, at vi kan gøre alting bedre"

Danske ERP-leverandører skovler penge ind: Disse selskaber klarer sig bedst blandt 24 leverandører




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere