Artikel top billede

EU klar med en milliard euro til udviklingen af europæiske supercomputere

Manglen på europæisk-byggede supercomputere er farlig for den europæiske it-sikkerhed og borgerne. EU-Kommissionen vil nu investere en milliard euro i udviklingen af europæisk supercomputer-infrastruktur.

EU vil i gang med at opbygge en europæiske supercomputer-infrastruktur og er klar til at lægge omkring en halv milliard euro på bordet til formålet i 2020.

Pengene skal suppleres af yderligere en halv milliard euro fra medlemsstaterne.

Den runde milliard euro - omkring 7,5 milliarder kroner - skal anvends til at bygge og udrulle en HPC-infrastruktur [‘High-Performance Computing.’] ‘i verdensklasse,’ lyder det fra EU.

Den teknologiske udvikling kalder på voldsom datakraft til at håndtere de stadigt større og større datasæt, som skal kværnes og håndteres i bestræbelserne på at udklække ny og nyttig viden.

Her spiller de allerstørste computere i verden en vigtig rolle. De store supercomputere er kostbare, og de allerstørste anvendes og ejes ofte af ministerier, universiteter eller andre offentlige instanser.

Langt størstedelen af verdens kraftigste computere befinder sig imidlertid uden for EU. Dem lejer europæiske forskere, virksomheder og andre sig ind på, når de har brug for at få kværnet store datasæt.

“Investeringen er afgørende for EU’s konkurrencedygtighed og uafhængighed i data-økonomien,” lyder det fra EU.

Her peges der på, at de europæiske virksomheders og forskere brug af ikke-europæiske supercomputere truer europæernes privacy, data-beskyttelse, forretnings-hemmeligheder samt det generelle ejerskab til data.

De 7,5 milliarder kroner skal foruden opbygningen af infrastrukturen gå til udvikling, research og innovation af ny teknologi, ny hardware og ny software til de kommende europæiske supercomputere.

“Supercomputerne er motorerne under den digitale økonomi. Det er et kapløb, hvor EU halter bagefter, da vi ikke har nogen supercomputere i Top 10,” lyder det fra Andrus Ansup, EU-kommissær for digital økonomi.

Ifølge ham skal supercomputer-investeringen fremme muligheden for at udvikle løsninger inden for eksempelvis kunstig intelligens, sundhed, sikkerhed og ingeniør-arbejde.

Den eneste europæiske computer på listen over de 10 hurtigste computere i verden er Piz Daint, der står i Schweiz. Den er imidlertid bygget af amerikanske Cray.

Du kan se listen over de 10 hurtigste computere i verden her: Her er verdens 10 hurtigste computere.

Læs også:

Dansk universitet skal bygge verdens første kvantecomputer: Microsoft investerer mere end 100 millioner kroner i projektet

Intel blæser til kamp på kunstig intelligens: Om fem år vil en håndfuld store aktører dominere hele markedet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer