"Du bliver udfordret på den måde, du tænker på, på den måde du driver forretning på og på den måde, som du forholder dig til markedet på."
Så klar er CBS-underviser og direktør Per Østergaard Jacobsen når han skal beskrive IT Executive Masterclass, den ny lederuddannelse for it-professionelle.
Uddannelsen har netop åbnet for optag til første hold og er skabt i samarbejde med Computerworld, vores uddannelsesafdeling kaldet IDG Kurser og en række erfarne domæneeksperter inden for data, ledelse, strategi og personlig kommunikation.
Fokus på data, ledelse og personlig kommunikation
At netop de emner er i centrum er ifølge Per Østergaard Jacobsen ikke tilfældig:
"Vi har sammensat en række koncentrerede undervisningsgange inden for den pallette, som en moderne it-leder bør kunne mestre. Derfor kommer vi også ind over områder som forandringsledelse, processer, lean og hele arbejdet med at optimere indsatsen,” forklarer Per Østergaard Jacobsen.
Han står for uddannelsens stærke fokus på big data og kundeorienterede processer.
Med sin baggrund som it-forfatter og med direktørposter hos blandt andet HP er Per Østergaard Jacobsen ikke i tvivl om, at der er behov for at få opdateret værktøjskassen hos landet mange it-professionelle som har eller ønsker sig lederansvar.
"Der er kæmpe-muligheder lige nu. Har du styr på dit mindset og på teknologien, så er du den, som kan skabe en revolution i virksomheden," understreger han.
”Vi står midt i det, som du kan kalde action-æraen eller eksekverings-æraen. Virksomhederne får konstant et væld af informationer, som de kan og skal forholde sig til nu og her."
”Samtidig oplever mange virksomheder, at det marked, som de er på, bliver mere komplekst. At det er sværere at gennemskue, hvordan kunderne agerer. At kunderne ikke er så loyale, som de har været før. Og at konkurrencen bliver mere uforudsigelig og kommer fra kanter, som du ikke havde forventet.”
Hvis det bare handlede om teknologi, så var det altid den med de dybeste lommer som vandt
Ny teknologi er ifølge Per Østergaard Jacobsen ofte afgørende for at kunne matche disse udfordringer.
Men samtidig er det langt fra givet, at ny teknologi alene er løsningen:
”Hvis det bare handlede om teknologi, så var det altid den med de dybeste lommer, som vandt. Men sådan er det jo langt fra altid," siger Per Østergaard Jacobsen.
Han henviser til det store aktuelle fokus på machine learning, kunstig intelligens og robotter, som er spændende - men også indeholder store muligheder for fejlinvesteringer.
”På IT Executive Masterclass-uddannelsen gør vi meget ud af at du gennem personlig feedback og individuelle øvelser bliver i stand til at se potentialet i din virksomhed eller organisation," forklarer Per Østergaard Jacobsen.
Han understreger, at det ikke slutter der:
”Vi giver hver enkelt deltager en teknologisk og ledelsesmæssig værktøjskasse, som deltageren kan gå hjem og arbejde med i sin egen ledergruppe. Som deltager kommer du derfor hjem med din egen plan for, hvordan du kan gøre en forskel."
Værktøjer til personlig gennemslagskraft og kommunikation
På uddannelsen får du desuden en række værktøjer, som du kan bruge til at udvikle dit personlige lederskab og din gennemslagskraft herunder præsentationsteknik, kommunikation og optimering af processer.
Per Østergaard Jacobsen her derfor også en hel konkret opfordring til interesserede it-professionelle:
”Du skal gå op og sige til chefen, at I står over for nogle udfordringer i branchen og i virksomheden. Og at en uddannelse som denne er med til at klæde dig på til at kunne håndtere de udfordringer. Det handler om at være proaktiv. Den nye markedsorden giver ikke plads til, at man venter og se, hvordan det går. Det er en investering i værktøjskassen og i fremtiden," siger Per Østergaard Jacobsen.
Klik her for at få mere information om IT Executive Masterclass uddannelsen