Artikel top billede

(Foto: gratis /)

Pludseligt generationsskifte: Develco sender administrerende direktør på pension - afløser fundet internt

Aarhusianske Develco sender den 70-årige direktør på pension og finder afløseren internt. Selvom det kun er midlertidigt, så afviser den nye direktør om, at virksomheden allerede nu jagter en afløser for ham.

Et helt naturligt generationsskifte. 

Sådan beskriver den nu konstituerede administrerende direktør, Jakob Bjerre, rokaden hos Develco, der har sendt 70-årige Ole Rudkilde ud i kulden og gjort direktørstolen klar til Jakob Bjerre selv. 

”Der er som sådan ikke sket noget specielt. Ikke andet end, at Ole (Rudkilde .red) er fratrådt, og jeg er konstitueret som direktør for en periode. Oles fratrædelse skyldes helt naturlige årsager. Vi kan kalde det et generationsskifte. Ole er fyldt 70 år, så det er helt naturligt,” siger Jakob Bjerre, der altså skal føre virksomheden fremad herfra.

Udviklingshuset Develco, omsatte sidste år omsatte for omkring 8 millioner kroner, og med rokaden får den nye direktør også til opgave at vende det seneste resultat, der viser kedelige tal på bundlinjen. 

Så det her er altså ikke en fyring?

”Nej det er helt naturligt, at Ole er fratrådt.” understreger den nye direktør, der samtidigt gør det klart, at Ole Rudkilde ikke skal spille nogen rolle i virksomhed fremover.

Læs mere om jobskifte her: Falcks mangeårige CIO stopper: "Jeg forlader min stilling inden for en uges tid"

Ingen afløser på vej

I en helt kort meddelelse fra selskabet peger Develcos bestyrelse i retning af, at Jakob Bjerres plads i direktørstolen er på lånt tid. 

I meddelelsen skriver virksomheden, at "Bestyrelsen i Develco A/S har pr. 3/1-2018 konstitueret Chief Sales Officer, Jakob Bjerre, som midlertidig administrerende direktør for Develco A/S"

Og her er det ordet midlertidig, man skal lægge mærke til. 

Det indikerer, at den tidligere salgsdirektør kommer til at spille rollen som overgangsfigur, mens virksomheden jagter en ny skikkelse, der skal føre Develco videre. 

Læs om et andet jobskifte her: Efter exit fra toppost som CIO i Falck: Her er Torben Rubergs fremtidsplaner

Det er dog ikke tilfældet, forklarer den nu midlertidigt konstituerede direktør Jakob Bjerre.
 
"Det er blevet mig til at begyndemed, fordi man ikke ønsker at tage en ekstern ind. Derfor er det blevet mig, der indtil videre skal varetage nogle af virksomhedens interesser,” siger Jakob Bjerre, der altså indtil videre tegner butikken på Oluf Palmes Allé i Aarhus.

”Vi leder ikke efter en afløser til mig på nuværende tidspunkt. Det gør vi ikke. Vi har en god daglig ledelse og en bestyrelse, som vi har et tæt samarbejde med, så der er ikke så meget andet at sige. Det er en naturlig fortsættelse af de ting, der er sat i gang.”

Ole Rudkilde har siddet som administrerende direktør for Develco siden 2013.

Læs mere om Develco her: Dansk udviklingshus kritiserer debat om it-standarder




IT-JOB

Sparekassen Danmark

BI-udvikler

Gorrissen Federspiel Advokatpartnerselskab

IT supporter

Netcompany A/S

Software Developer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere