Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Kæmpe it-opkøb er en realitet: Columbus køber it-selskab med 600 medarbejdere

Columbus bliver med opkøbet af svenske iStone med ét markant større både i antallet af medarbejdere og i forhold til omsætningen.

I november meddelte danske Columbus, at man havde afgivet et købstilbud på det svenske it-selskab iStone, der har kontorer i 13 lande og en omsætning på omkring 600 millioner danske kroner.

iStones ledelse havde allerede dengang accepteret tilbuddet, og selskabet bestyrelse anbefalede samtidig alle aktionærerne at sige ja.

Det er nu sket, meddeler Columbus.

“Med accept fra alle 238 af iStones aktionærer repræsenterende 100 procent af aktiekapitalen gennemfører Columbus opkøbet af iStone.”

“iStone, der er førende leverandør af forretningsapplikationer og e-commerceløsninger i Sverige og Norge tilfører Columbus mere end 600 højt kvalificerede medarbejdere, og Columbus bliver dermed markedsledende i Norden,” lyder det i en pressemeddelelse.

Her udtaler koncernchef i Columbus, Thomas Honoré, samtdig:

"Vi er meget glade for at kunne byde iStones medarbejdere velkommen til Columbus. iStone og Columbus er et perfekt match både forretningsmæssigt og kulturelt, og sammen vil vi skabe endnu større værdi for vores kunder og nå vores strategiske forretningsmål."

Columbus-boss har brugt flere år på kæmpe-opkøbet af iStone: "Vi forhandlede helt indtil klokken 23:45 i går"

Vokser med 50 procent

Købet af iStone betyder, at Columbus vokser med 50 procent både omsætnings- og medarbejdermæssigt. Med købet af iStone har Columbus godt 2.000 medarbejdere i 19 lande.

“Sammensmeltningen af Columbus og iStone vil ske gradvist over de kommende år. I første fase vil iStone fortsætte sin daglige drift og arbejde sammen med Columbus på nye forretningsområder. iStone vil lyde navnet ‘iStone - a Columbus company.’"

Det har tidligere været meldt ud, at Columbus i alt ville betale mellem 320 millioner kroner og 427 millioner kroner for iStone.

Læs også:

Columbus køber svensk it-firma med 600 ansatte: I gang med at overtage iStone




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere