Artikel top billede

Stor-leverandør trækker sig uden varsel fra milliard-udbud i Region Syddanmark: "Efter mange overvejelser er vi desværre nået til den konklusion"

Problemerne fortsætter for det sværtprøvede syddanske EPJ-udbud, der har en værdi på omkring en milliard kroner. Kort for afgørelsen vælger en af leverandørerne nu at kvitte udbuddet.

Først kunne Sundhedsplatformen ikke bruges, så kom prækvalificerede Systematic under heftig beskydning for at spille med lukkede kort, men problemerne stopper ikke her. 

Det syddanske EPJ-udbud til en værdi på en milliard skattekroner løber nu ind i endnu flere vanskeligheder.

CGI, der er en af tre prækvalificerede kandidater, trækker sig nemlig  fra udbudsrunden. 

"Det er vores vurdering, at det vil være overordentligt svært at vinde med de præmisser, der er opstillet for den videre forhandling. Derfor er det ansvarligt, at vi trækker os nu, inden processen tages videre," skriver Michael Hermansen, der er administrerende direktør i CGI i Danmark, i en pressemedelelse.

Læs om sagen her: Overblik: Ballade i Region Syddanmark i kæmpe EPJ-udbud til en milliard kroner

"Vi ville meget gerne have været den fremtidige leverandør til regionen med en ny og moderne EPJ/PAS-løsning baseret på den store erfaring, som vi har oparbejdet gennem mange års partnerskab med Region Syddanmark," lyder det fra direktøren.

Rammerne ikke i orden

Rammerne for forhandlingerne med Region Syddanmark er ikke i orden. 

Det er årsagen til, at CGI sammen med Cerner nu trækker sig fra det syddanske udbud. 

"Efter mange overvejelser og grundige analyser er vi desværre nået til den konklusion, at der ikke er et godt match mellem udbuddet i dets nuværende form og vores ønsker til at levere en løsning, som kan dække regionens behov nu og ikke mindst i fremtiden," skriver Michael Hermansen videre.

Læs kritik af udbuddet her: Milliardudbud i Region Syddanmark blev skræddersyet til danske leverandører

Selvom der altså er opstået uenighed mellem CGI og Region Syddanmark om det nuværende udbud, så betyder dagens exit ikke et farvel til det nuværende samarbejde, som CGI garanterer fortsætter som aftalt. 

Det efterlader umiddelbart kun Systematic og Cambio tilbage i kampen om ordren til en milliard skattekroner. 

Det kan vise sig at blive en strid kamp, da Systematic går benhårdt efter at lande en aftale og dermed sætte sig på to ud af tre regioner i Vestdanmark, mens Cambio kæmper stenhårdt for med ikke at havne i en regionalt dansk exit, og dermed være efterladt Grønland, Færøerne og Forsvaret som kunder. 

Tre prækvalificerede

Region Syddanmark havde prækvalificeret tre it-selskaber i kapløbet om at komme til at levere et helt nyt EPJ-system til regionen.

De tre selskaber var CGI Danmark/Cerner, Cambio Healthcare Systems/Accenture/Royal Phillips og Systematic/Capgemini Sogeti.

Dermed har regionen fravalgt to selskaber, der også ansøgte om at blive prækvalificeret, nemlig CSC Scandihealth og Epic/NNIT.

Forløbet bag udbuddet har været usædvanligt, i det Region Syddanmark valgte at sende kæmpeopgaven i udbud blot et år efter regionens daværende system, Cambio Cosmic, var blevet sat i fuld drift.

En af grundene var leverandøren bag Cambio Cosmic, CGI, på dette tidspunkt havde haft ordren i 12 år - men altså først var blev færdig med fuld udrulning efter 11 år.

Dengang meddelte Region Syddanmark, at den havde været i langvarige forhandlinger med CGI og undervejs havde modtaget henvendelser fra nogle af de øvrige leverandører af EPJ-systemer.

Regionen ønskede derfor at se, om CGI's pris er markedssvarende og rimelig, hvorfor opgaven altså nu er kommet i udbud.

Det kan du læse mere om her: Stort EPJ-system skal i udbud blot et år efter det blev taget i fuld drift: "Ærgerligt," mener sygehus-direktør.

Læs mere om det her: Milliardudbud i Region Syddanmark kan betyde regionalt EPJ-exit for svenske Cambio

Læs mere om udbuddet her: Region Syddanmark fastslår trods virak og afsløringer: NNIT og Epic endegyldigt ude i milliardudbud

Læs mere på cw.dk om et øjeblik.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere