Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Tidligere TDC-boss bliver CEO i Icotera / 3 på jagt efter erhvervskunder / Indisk stor-firma køber op i danske Izara / Tøjfirma samarbejder med hackere

Tidligere TDC-boss bliver CEO i Icotera. 3 på jagt efter erhvervskunder. Indisk stor-firma køber op i danske Izara. Tøjfirma samarbejder med hackere. Apple: Ja, vi køber Shazam.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne tirsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Tidligere TDC-boss bliver CEO i Icotera

Den tidligere konstituterede CEO i YouSee, René Brøchner, tiltræder som CEO i det Odense-baserede fiberselskab Icotera, hvor han afløser Peter Lund, som har været direktør i selskabet i seks år.

René Brøchner stoppede som konstitueret direktør i YouSee i maj 2016 efter godt to år på posten, da den nuværende CEO, Jaap Postma, tiltrådte. Han har siden været CCO i Berlingske Media, ligesom han har siddet i Icoteras bestyrelse siden sommer.

Bestyrelsesformanden i Icotera har personligt kendskab til René Brøchner. Det er nemlig den tidligere CEO i TDC, Carsten Dilling.

Icotera leverer ‘fiber-to-the-home’-løsninger - ikke mindst intelligente gateways til fiberudrulning samt tilhørende software. 

Det senere regnskab - fra 2015/2016 - viste en bruttofortjeneste på 25 millioner kroner og et resultat efter skat på 20 millioner kroner.

Dengang meddelte selskabet, at det forventede ‘væsentligt højere aktivitet samt et markant forbedret resultat’ i 2016/2017.

3 på jagt efter erhvervskunder

Teleselskabet 3 indleder offensiv rettet mod erhvervskunderne, som selskabet vil bestræbe sig på at vise, at det er ‘mere end bare abonnementer,’ skriver Business.

Selskabet er i dag Danmarks fjerdestørste teleselskab. 

Til avisen meddeler selskabet, at det skal ‘sælge løsninger frem for kundeabonnementer og hjælpe med at implementere nye løsninger.’

Med den for 3 nye model kaster selskabet sig ud i et marked, hvor en del andre leverandører har tilsvarende ambitioner - men hvor der også kan være solid gevinst for de selskaber, der gør det bedst.

“Vi skal hjælpe dem [virksomhederne, red] med at effektivisere hverdagen og styrke sikkerheden. Jeg kan ikke forestille mig, at der ikke er noget at komme efter der,” siger erhvervskundedirektør Sigurd Leth til avisen.

Læs også: Hård kamp om de danske mobilkunder: Her er resultaterne hos TDC, Telia, Telenor og 3

Indisk stor-firma køber op i danske Izara

Det herhjemme relativt ukendte indiske it-firma Sonata Software køber 15 procent af danske Izara, der sælger cloud-baserede økonomi-systemer, skriver Børsen

Sonata er børsnoteret, har 4.000 ansatte, og begge selskaberne har bygget forretningen op som Microsoft-partnere. Sonata har ikke mindst godt fodfæste i USA og England.

“De [folkene i Sonata, red] havde nok appetit på mere, men vi vil gerne bevare kontrollen med virksomheden. Men man kunne måske godt forestille sig, at de på et tidspunkt får lov til at købe noget mere," siger Izaras bestyrelssformand, Peter Mægbæk, til avisen.

Han vil ikke fortælle noget om prisen, men siger dog, at Sonata har fået ‘en god pris.’

Tøjfirma samarbejder med hackere

Tøj-butikken Boozt har indledt samarbejde med hackerfællesskabet Hacker One, som skal hjælpe selskabet med at ruste sig mod hackerangreb, skriver Finans.

Boozt sender hver måned mere end 350.000 varer ud fra verdens femtestørste robot-lager og blev børsnoteret i foråret.

Aftalen med Hacker One er, at hackerne afregnes kontant, hvis de finder en fejl i Boozt-systemet.

“Vi oplever hele tiden, at nogen prøver at trænge ind i vores netværk. Det er dog aldrig lykkes, men det giver alligevel ro i maven, at vi har fået hackere til at efterprøve sikkerheden,” siger it-chef Jesper Brøndum til avisen.

Han siger, at han ingen betænkeligheder har haft ved at hyre hackerne, og at han oplever, at det ‘handler om prestige for dem.’

Apple: Ja, vi køber Shazam

Vi skrev mandag, at Apple var ved at købe den britiske musiktjeneste Shazam. Nu bekræfter Apple for en god ordens skyld, at den er god nok.

Shazam har udviklet en algoritme, som kan genkende musiknumre, hvis blot nummeret spilles for telefonens mikrofon.

Apple meddeler til Reuters, at Shazam er et ‘naturligt fit’ til Apple Musics streaming-tjeneste, hvor løsningen kan hjælpe brugerne til at opdage nye muligheder.

Apple Music har 27 millioner brugere. Hovedkonkurrenten er svenske Spotify med 60 millioner brugere.

Shazam kan i dag også anvendes af Android-brugere. Apple meddeler intet om, hvorvidt det også vil være tilfældet i fremtiden. Der spekuleres i en pris på omkring 400 millioner dollar for butikken, men vanen tro oplyser parterne intet om dette.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering