Artikel top billede

Dansk Kaspersky-direktør: Danskernes it-sikkerhed bør slet ikke ligge hos Center for Cybersikkerhed

Interview: Nationalbankdirektør Lars Rohde har for nylig efterlyst et centralt organ bestående af blandt andet Center for Cybersikkerhed, der skal koordinere Danmarks it-sikkerhedsindsats. Men ifølge den danske danske chef for Kaspersky, er det ikke en opgave for Forsvaret.

Når alvorlig it-kriminalitet rammer Danmark, så ringer medierne til Leif.

Leif Jensen er administrerende direktør i den danske afdeling af sikkerhedsfirmaet Kaspersky Lab, og de private it-sikkerhedsfirmaer er som regel mediernes - og dermed danskernes - vigtigste kilder til information, når cyberangreb som WannaCry eller Petya rammer virksomheder og organisationer.

For nylig efterspurgte nationalbankdirektør Lars Rohde et centralt organ til at stå for hele Danmarks it-sikkerhed med deltagelse af blandt andet Center for Cybersikkerhed (CFCS), og samtidig har forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) lagt op til at udvide beføjelserne hos CFCS.

Men ifølge Leif Jensen vil det være en fejl at centralisere private virksomheder og organisationers it-sikkerhed under CFCS.

For selvom han anerkender efterretningstjenestens evner, finder han det af praktiske årsager problematisk at placere ansvaret for de danske virksomheder, organisationer og borgeres it-sikkerhed under Forsvaret.

"Forsvaret er naturligvis mere fokuseret på nationens sikkerhed og mindre på private, kommercielle aktørers sikkerhed. Og den skillevæg mellem Forsvaret og politiet, som naturligvis skal være der, gør det lidt omstændigt for dem at udveksle informationer både i forhold til forebyggelse, efterforskning og oplysning," siger Leif Jensen til Computerworld.

Private firmaer som eneste ekspertkilder

Kaspersky-direktøren er dog helt enig i behovet for et centralt organ, der kan indsamle og videreformidle relevante oplysninger om cyberangreb til danskerne.

Og selvom det er lukrativt for sikkerhedsfirmaerne at agere eksperter på landsdækkende tv, hver gang et cyberangreb rammer, så ville det ifølge Leif Jensen være bedre, hvis sikkerhedseksperterne kunne levere input til et offentligt organ, der så kunne videreformidle de relevante oplysninger, så danske virksomheder kun behøvede at orientere sig ét sted.

Han bruger det store WannaCry-angreb som eksempel:

"For mig som direktør i en privat virksomhed var det selvfølgelig super fedt, at medierne havde lyst til at høre på, hvad jeg havde at sige om sagen. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så ville jeg foretrække, at der var en offentlig instans, der samlede alle de her informationer for os private og gav et samlet billede til almindelige borgere og virksomheder i Danmark," siger han og roser DKCERT, der overvåger forskningsnettet.

Og han foreslår oprettelsen af en lignende institution til at holde borgere og virksomheder opdateret om cyberangreb generelt.

"Vi ser i andre lande lignende organisationer, der samler informationer fra alle mulige private aktører og hvilke kilder, de ellers har, og så oplyser de helt objektivt samfundet om, hvad det er, der sker. Der bliver CERT-organisationerne i andre lande omkring os bliver brugt til."

Læs også: Dansk sikkerhedsekspert bakker fuldt op om Kaspersky: “Anklagerne ser grundløse ud”




IT-JOB

Capgemini Danmark A/S

Project Manager

Netcompany A/S

Software Developer

Netcompany A/S

IT Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren