Artikel top billede

Statens nye it-strategi: Statens IT skal mere end fordobles i løbet af fem år - regeringen overvejer outsourcing

Mere end 19.000 statslige brugere skal flyttes over til Statens IT i løbet af de kommende fem år. Regeringen overvejer at outsource den statslige it-drift, når overflytningen er færdig. Se Statens nye it-strategi her.

Statens IT skal målt på brugersiden være mere end dobbelt så stor om blot fem år.

Sådan lyder planen fra innovationsminister Sophie Løhde (V), der i regeringens nye it-strategi - der har fået navnet ‘Et solidt it-fundament’ - løfter sløret for målsætningen.

Statens IT betjener i dag omkring 15.000 af statens i alt 34.000 it-brugere i en række ministerier.

“Staten skal i højere grad høste de gevinster, der opstår ved at gøre brug af fælles it-løsninger og ved samlingen af basal it-drift i form af øget professionalisering og stordriftsfordele,” hedder det i planen.

Det betyder konkret, at regeringen vil overflytte de resterende 19.000 it-brugere i staten til Statens IT over de kommende fem år.

“En konsolidering af statens basale it-drift skal blandt andet bidrage til at sikre en fælles høj cyber- og informationssikkerhed efter fælles standarder,” hedder det.

Outsourcing

Det skal desuden ‘modne området til øget outsourcing til den private sektor,’ hedder det.

“Når Statens It inden for en årrække er blevet konsolideret med flere brugere og standardiserede processer, vil det [..] være relevant at afsøge muligheden for hel eller delvis outsourcing,” fremgår det af rapporten.

Har mistet evnen

Af strategien fremgår det samtidig, at regeringen mener, at statens organisationer har mistet evnen til at ‘indgå gode og værdiskabende samarbejder med det private it-marked.’

Det skyldes blandt andet, at staten ‘langsomt [har] overladt større og større dele af ansvaret for it til eksterne konsulenter og private leverandører både i forhold til at udarbejde kravspecifikationer, formulere udbud, foretage udvælgelsen af leverandører og den efterfølgende implementering,” hedder det.

“Det betyder. at flere myndigheder ikke formår at styre it-systemerne effektivt og ansvarligt, og at de ikke har den fornødne kontrol med it-projekterne. Derfor er dele af den statslige it-systemportefølje i dag ikke vedligeholdt så godt, som de burde.”

Det understreges dog, at de statslige myndigheder også i fremtiden skal satse på outsourcing - og på flere aktører, end det er tilfældet i dag.

Men samarbejdet med de private virksomheder skal være mere kompetent og udføres på en mere ansvarlig måde, hedder det.

“It er i dag så vigtig en del af statens kerneopgaver, at det er helt afgørende, at det er de statslige myndigheder selv, der står ved roret og tager ansvaret for it på sig,” hedder det.

Du finder her publikationen Et solidt it-fundament - strategi for it-styring i staten

Læs også:

It-minister Sophie Løhde vil have stoppet 'sløseriet' blandt statslige it-chefer

It-minister Sophie Løhde: Lovgivning står i vejen for succesfuld digitalisering




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere