Artikel top billede

Airbnb anvendes til stor-udlejning: Verdens største udlejer skovler penge ind på 881 ejendomme

Antallet af stor-udlejere på Airbnb vokser. Den største udlejer i verden udlejer 881 ejendomme i et professionelt setup og omsætter for 100 millioner kroner om året. "Airbnb er ikke længere blot et fællesskab for personer, der selv lejer noget plads eller deres bolig ud," lyder det.

Airbnb anvendes i stigende grad til stor-udlejning af ejendomme, hvor kommercielle og industrilignende udlejningsfirmaer udlejer massevis af ejendomme, skriver den britiske avis The Independent.

Ifølge avisen står den største Airbnb-udlejer i Storbritannien således bag hele 881 ejendomme i London-området.

Avisen har fundet frem til udlejeren ved at dykke ned i Airbnbs eget analysesite, AirDNA. Her er der desuden dukket en række andre lignende stor-udlejere op.

Af oplysningerne fremgår det ikke, om udlejerne er individuelle personer person eller deciderede udlejningsvirksomheder.

Ikke desto mindre er den britiske Airbnb-udlejer den udlejer, der i fjor omsatte for flest penge på Airbnb i verden.

De 881 udlejningsejendomme genererede nemlig samlet en omsætning på 12 millioner pund - omkring 100 millioner kroner.

Andre kæmpe-udlejere

Der findes lignende kæmpe-udlejere under Airbnb i blandt andet Cape Town i Sydafrika, Paris og Barcelona.

Den næststørste udlejer findes på Bali i Indonesien. Han står bag 504 ejendomme og omsatte i fjor for 98 millioner kroner.

Ifølge den britiske avis rammer oplysningerne om de mange kæmpe-udlejere grundlaget for hele Airbnbs forretningsmodel.

Airbnb blev grundlagt for ni år siden på en ide om, at privatpersoner kunne udveksle sengepladser på en nem og billig måde.

Navnet stammer faktisk fra ideen om, at man bare skulle lade folk sove på en luftmadras i stuen og så give dem morgenmad, inden de igen tog afsted, som et alternativ til dyre hoteller.

Men med oplysningerne om de kæmpe-udlejerne tegner der sig nu et billede af, at Airbnb delvist er blevet til en portal for store kommercielle hotel-lignende virksomheder med skarpe processer og stordriftsfordele.

“Airbnb er ikke længere blot et fællesskab for personer, der selv lejer noget plads eller deres bolig ud,” siger chefen for AirDNA, Scott Shatford, til avisen Telegraph.

Ifølge AirDNA er fordelen mellem private udlejere og kommercielle udlejere fortsat 65 procent mod 35 procent. Men udviklingen går imod flere og flere kommercielle stor-udlejere.

Læs også: 

Regeringen vil fremme deleøkonomi og stoppe skattesnyd: På vej med vigtige tiltag for Airbnb-brugere

Indsigt: Kan nyt udspil løse det største problem i 'beskidt' platforms- og deleøkonomi?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere