Artikel top billede

(Foto: Frederik Danvig)

Apple og Facebook løber fra skatte-regningen: Danmark går glip af fem milliarder kroner om året

Forskere vurderer, at luskede selskabskonstruktioner hos blandt andet Apple og Facebook koster den danske stat fem milliarder kroner om året i tabte skatteindtægter.

Selskaber som Apple og Facebooks brug af skattely betyder, at Danmark går glip af skatteindtægter for fem milliarder kroner om året.

Det skriver Politiken.

Betaling for danske Facebook-annoncer ryger ifølge lækkede dokumenter fra advokatfirmaerne Appleby og Asiaciti direkte videre til et selskab i Irland, hvorfra de igen sendes videre til et skattely i Caymanøerne.

Facebooks pengetank i det Caribiske Hav er vokset med 50 milliarder kroner alene i de første ni måneder af 2017.

Apple, der netop har lanceret en mobiltelefon til mere end 9.000 kroner, benytter sig ifølge de lækkede dokumenter af en lignende konstruktion.

Apple har siden 2005 blot betalt mellem 1,24 og 6,17 procent i skat af sit overskud uden for USA, og den amerikanske teknologigigant har i årevis nydt godt af en lukrativ skatteaftale med Irland.

Læs også: Margrethe Vestager uddeler kæmpe skattesmæk til Amazon - skal betale milliardbeløb tilbage

Da Irland ændrede sin skattelovgivning i 2015, reagerede Apple ved blandt andet at flytte datterselskabet Apple Operations International i skattely på øen Jersey.

»De store multinationale it-virksomheder har i princippet hjemme overalt, så reelt kunne de alle sige, at de hører hjemme på Bermuda, hvor skatteprocenten er 0«, siger ph.d.-stipendiat Ludvig Wier fra Københavns Universitet.

Sammen med flere andre forskere vurderer han, at skattely koster Danmark fem milliarder kroner om året.

Både Frankrig og Tyskland har talt for at opkræve skat af internationale virksomheders indtægter i hvert enkelt land, men det har den danske skatteminister Karsten Lauritzen (V) afvist af frygt for, at virksomhederne forlader EU.

Læs også: 

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

Irland slår sig i tøjret: Vil ikke være med til at opkræve skatte-milliarder fra Apple




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere