Artikel top billede

Foto: Dan Jensen. (Foto: Dan Jensen)

KMD købte sikkerhedsfirmaet Neupart for få år siden - men skiller sig nu af med det igen

KMD ikke længere den rette ejer af Neupart, oplyser KMD, der derfor sælger Neupart.

I juli 2015 købte KMD det danske sikkerhedsselskab Neupart med 13 ansatte. Nu sælger KMD dog Neupart igen.

KMD oplyser, at Neupart bliver et selvstændigt selskab som et led i etableringen af KMD Business - KMD's nye strategiske forretningsenhed på erhvervsmarkedet.

“Neupart er blevet solgt til private investorer med den daglige leder, Jakob Kjestrup Holm Hansen, i spidsen,” skriver KMD i en meddelelse om Neuparts fremtid.

“Vi har som led i etableringen af den nye KMD Business enhed justeret på den strategiske retning af vores erhvervssatsning. Det betyder, at vi har vurderet, at det strategiske match mellem KMD og Neupart ikke længere er optimalt,” udtaler Helle Huss, direktør i KMD Business.

“Vi har været glade for at have Neupart som en del af vores forretning, men fremadrettet er KMD ikke længere den rette ejer af Neupart. Vi har stor tiltro til, at det nye ejerskab med Jakob Kjestrup Holm Hansen i spidsen har de rette forudsætninger for at fortsætte en positiv vækstrejse for Neupart.”

Kunderne følger med Neupart

KMD skriver videre, at Neuparts portefølje af produkter, kunder og partnere følger med over i det nye selskab.

De 12 medarbejdere skifter samtidig arbejdsplads fra KMD til det nye selvstændige selskab. 

De nye ejere af Neupart er ifølge meddelelsen fra KMD en gruppe private investorer, herunder den daglige leder, Jakob Kjestrup Holm Hansen.

Jakob Kjestrup Holm Hansen fortsætter som CEO for det nye selvstændige selskab, lyder det fra KMD.

“Vi har forståelse for, at KMD har valgt at justere den strategiske kurs, og udskillelsen er foregået ganske gnidningsfrit. Jeg og alle medarbejderne ser frem til at fortsætte med at udvikle Neupart. Vi kommer til at styrke vores fokus på at levere enkle og pragmatiske løsninger inden for informationssikkerhed og compliance, som der er et godt potentiale i for vores forretning,” udtaler Jakob Kjestrup Holm Hansen selv.

Læs også:

KMD køber sikkerhedsfirmaet Neupart - her er planen

Kendt dansk sikkerhedsmand forlader KMD: "Jeg kan godt lide at gøre det hele selv"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere