Artikel top billede

Bitcoinens værdi stryger mod nye rekorder: Nu koster én bitcoin 40.000 kroner

Trods advarsler om bitocin-boble sætter den digitale valuta nye rekorder.

Verdens mest udbredte krypto-valuta, bitcoin, har på ny sat kurs-rekord.

Det skete mandag, da prisen for en enkelt bitcoin ifølge Bloomberg ramte 6.125 dollar, hvilket svarer til knap 40.000 danske kroner.  Dermed strøg bitcoinen forbi tidligere kursrekorder på 5.000 og 6.000 dollar.

Den nye kursrekord betyder ifølge Bloomberg, at den samlede værdi af bitcoin-markedet nu lyder på 100 milliarder dollar, eller knap 640 milliarder danske kroner. Dermed udgør bitcoinen halvdelen af det samlede marked for krypto-valutar.

Bitcoinens værdi ser således ud til at trodse bekymringer fra Wall Street-veteranen og mange-milliardæren Warren Buffet, der i sidste uge advarede om, at den høje bitcoin-værdi er resultatet af en boble, der før eller siden vil kollapse.

Læs også: Mit eventyr med bitcoins: Sådan endte jeg med at betale 2.300 kroner for en pizza

Etherum er også på himmelflugt

Krypto-valutaen etherum er med en samlet værdi på 29 milliarder dollar ifølge Bloomberg verdens næststørste krypto-valuta.

Etherrums værdi er gennem den seneste uge steget med otte procent.

Computerworld har tidligere beskrevet, hvordan etherums himmelflugt har betydet, at danske webshops bestormes af kunder, der ønsker at købe grafikkort, som kan bruges til at udvinde valutaen.

Ikke desto mindre maner Lisa Su, der er administrerende direktør for chiproducenten AMD, der producerer hardware som bruges til bitcoin- og etherum-udvindingen, til besindighed.

“Vi har en forventning om, at det er delvis sæsonbetinget, og derfor forudser vi, at efterspørgslen vil aftage en smule,” siger hun til Bloomberg.

Læs også: Valutaspekulanter rydder grafikkort-lagrene hos ProShop igen og igen: "Det er helt vanvittigt for tiden”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere