Artikel top billede

Overblik: Ballade i Region Syddanmark i kæmpe EPJ-udbud til en milliard kroner

Overblik: Det store milliard-udbud om levering af et EPJ-system i Region Syddanmark er ved at udvikle sig en varm kartoffel. Har der været tæt samarbejde mellem regionen og en af de prækvalificerede leverandører? Er udbuddet blevet skræddersyet? Få overblikket over sagen.

Computerworld har i den seneste tid afdækket det, som i bedste fald ligner en række uregelmæssigheder i behandlingen af den store milliard-ordre om et nyt EPJ-system til Region Syddanmark.

Her har regionen prækvalificeret Cambio/Accenture/Royal Philips, CGI/Cerner samt Systematic/Capgemini Sogeti.

Det har undret flere, at Region Syddanmark tidligt i forløbet valgte at vrage den store amerikanske leverandør Epic og partneren NNIT, selv om de står bag det store EPJ-system Sundhedsplatformen, der for tiden er ved at blive rullet ud i Region Hovedstaden.

Det viser sig desuden, at regionen nøje og i strid med forvaltningsloven har fulgt anmodninger fra den aarhusianske leverandør Systematic om hemmeligholdelse af vigtige detaljer i vurderingen af Systematics systemer.

Efter pres fra Computerworld er disse oplysninger kommet for dagens lys, og det viser sig, at disse vurderinger ikke just er rosenrøde. Alligevel er Systematic blevet prækvalificeret.

NNIT og Epic håber, at sagen kan gå om.

Computerworld fortsætter afdækningen af sagen.

I mellemtiden kan du herunder få overblikket. Klik på hver enkelt artikel for at få mere at vide.


NIT-boss om milliard-udbud i Region Syddanmark: “Det her udbud er designet til, at en bestemt leverandør skal vinde"
Region Syddanmark har specialdesignet et EPJ-udbud, så en bestemt leverandør kommer til at vinde ordren, der har en værdi på én milliard kroner. Det mener Per Kogut, der er topchef for NNIT, der sammen med amerikanske Epic er blevet sorteret fra i udbuds-opløbet. Han håber, at sagen kan få lov at gå om.


Milliardudbud i Region Syddanmark blev skræddersyet til danske leverandører
Udformningen af EPJ-udbuddet til en milliard kroner i Region Syddanmark er langtfra tilfældigt. Kravene er blevet justeret, for at danske virksomheder også kunne byde ind, vurderer ekspert.


Professor undrer sig: Dumpede Region Syddanmark hele Sundhedsplatformen på grund af en bestemt formulering i en besvarelse?
I Region Syddanmark har man forlængst diskvalificeret it-systemet Sundhedsplatformen, som både RegionHovedstaden og Region Sjælland har valgt. Men diskvalifikationen er sket på et besynderligt grundlag, vurderer ekspert.


Systematic og Region Syddanmark skjuler detaljer om milliard-udbud: Her er papirerne offentligheden ikke må se
Selvom Systematic og Region Syddanmark forsøger at mørklægge millardudbuddet i regionen, kan Computerworld nu offentliggøre hemmeligholdte detaljer, som offentligheden ikke må se. Systematic får hårde ord med på vejen i vurderingen, der præges af ord som


Region Syddanmark på kant med loven: Hjælper Systematic med at skjule vigtige dokumenter i milliard-udbud
Region Syddanmark godkendte Systematics ønske om at undtage vigtige oplysninger for offentligheden på trods af, at oplysningerne ikke har følsom karakter. Det strider direkte imod lovgivningen, fastslår eksperter.


Afsløring: Systematic mørklægger vigtige oplysninger i milliard-udbud
Systematic og Region Syddanmark vil i modsætning til de øvrige virksomheder i stor-udbuddet ikke vise omverdenen vurderingen af de referencer, der har bragt virksomheden i udbudsfinalen om en ordre til en milliard kroner. Eksperter undrer sig.


Derfor dumpede Region Syddanmark leverandørerne af hovedstadens Sundhedsplatform: Epic og NNIT's løsning dumpede på alle parametre
Leverandørerne af Sundhedsplatformen røg ud af udbuddet i Region Syddanmark med et brag. Det viser rapporten bag prækvalifikationen, som Computerworld har fået aktindsigt i.


NNIT efter udbudsexit i Region Syddanmark: "Mærkeligt at man diskvalificerer dem med mest erfaring"
Efter at have fået klø af tre konkurrenter i forbindelse med udbuddet af en EPJ-løsning i RegionSyddanmark, tager NNIT nu til genmæle. Først blev man overrasket over ikke at være kommet med i det fine selskab. Nu undrer vicedirektøren sig over afgørelsen.


Overrasket NNIT-boss efter udbuds-exit i Region Syddanmark: "Det virker som om, at vi er blevet lidt hårdt dømt“
At NNIT og partneren Epic, der står bag Sundhedsplatformen, ikke er blevet valgt blandt de tre virksomheder, der skal konkurrere om at levere et lignende system i Region Syddanmark, overrasker NNIT-topchef Per Kogut.


Professor: Omstridt offentligt it-system blev valgt på mangelfuldt grundlag
Grundlaget for valget af Epic som leverandør til Region Hovedstadens omstridte EPJ-system er mangelfuldt, mener professor.


Tre it-selskaber med i opløb om kæmpe EPJ-ordre i Region Syddanmark
Tre it-leverandører er blevet udvalgt som spidskandidater, der er med i opløbet om at komme til at levere et nyt EPJ-system til Region Syddanmark.


Stort EPJ-system skal i udbud blot et år efter det blev taget i fuld drift: "Ærgerligt," mener sygehus-direktør
Blot et års tid efter, at udrulningen blev helt afsluttet, vil Region Syddanmark sende sit EPJ-system i udbud igen.


It-svingdør i regionerne: Fire af fem danske regioner har skiftet it-direktøren ud på få måneder
ComputerViews: Fire af de fem danske regioner har på få måneder været nødt til at skifte it-direktør. Det sker, mens it-indsatsen i regionerne er vigtigere end nogensinde.


44 år gammelt it-system lukker og slukker i Region Syddanmark
Efter 44 års tro tjeneste er et patient-system på Fyn blevet sendt til de evige servermarker. Læs her, hvordan systemet har overlevet så længe.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere