Artikel top billede

Amazons vilde vækst-tog buldrer videre: Derfor storsatser Amazon på Alexa og Echo

It-giganten Amazon har travlt med at vokse sig endnu større, og resultaterne i det nye regnskab er beviset på, at selskabets mange tiltag giver pote. Ikke mindst med Alexa og Echo.

Man skal spænde sikkerhedsselen, hvis man vil forsøge at følge med udviklingen i et af verdens største it-selskaber, Amazon, i øjeblikket.

Amazon, der efterhånden har 23 år på bagen, har udviklet sig til et regulært vækst-tog, der buldrer videre uden ophold.

Det er ikke bare de 341.000 ansatte og en omsætning i det seneste årsregnskab på 870 milliarder kroner, der gør Amazon ganske frygtindgydende. Det er i lige så høj grad det faktum, at it-gigantens innovationsmotor bliver ved med at spytte nye produkter og services ud på markedet i ét væk.

Alexa og Echo

Det giver pote, hvilket også ses tydeligt i regnskabet for årets tredje kvartal, der netop er offentliggjort.

Her fremhæver Jeff Bezos, stifter af Amazon og direktør i selskabet, især stemme-assistenten Alexa:

“Alene i den seneste måned, lancerede vi fem nye Alexa-enablede enheder, introducerede Alexa i Indien, annoncerede integration med BMW, nåede op på over 25.000 skills, integrerede Alexa med Sonos-højtalere, lærte Alexa at skelne mellem to stemmer og andre ting,” forklarer Jeff Bezos i kvartalsregnskabet.

Amazon-stifteren glæder sig over, at Echo-produkterne, der er Amazons egne højtalere med Alexa indbygget, rates meget højt af kunderne.

“Fordi Alexas hjerne er i AWS-skyen, er hendes nye funktioner tilgængelige for alle Echo-kunder, ikke kun dem, der køber en ny enhed.”

Læs mere her: Test: Amazon Alexa er en nem genvej til det smarte hjem, du drømmer om

“Med tusindvis af udviklere og hardwareproducenter, der bygger nye Alexa-funktioner og -enheder, vil Alexa-oplevelsen fortsætte med at blive endnu bedre,“ lover Jeff Bezos.

I kvartalsregnskabet kan Amazon blandt andet berette, at omsætingen er steget med 34 procent i forhold til samme kvartal sidste år til nu 43,7 milliarder dollars, omkring 277 milliarder danske kroner.

Selve cloud-forretningen, Amazon Web Services, er gået frem med omkring 34 procent i omsætningen.

Flere analytikere i de internationale medier hæfter sig, at Amazon nu er i stand til både at have et højt investeringsniveau og samtidig levere de resultater, som aktionærerne efterspørger.

Læs også:

Margrethe Vestager uddeler kæmpe skattesmæk til Amazon - skal betale milliardbeløb tilbage

5.000 Amazon-ansatte arbejder udelukkende på Amazons ambitiøse tale-projekt

Her er Amazon-stifterens mest enkle (men bedste) råd til dig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere