Artikel top billede

(Foto: Anatoliy Babiy / Anatoliy Babiy)

Facebook-chef i lækket optagelse: ”Vi burde have samme sikkerhed som en militærleverandør, men vi driver vores netværk som et universitet"

Facebooks amerikanske sikkerhedschef er bekymret over, at virksomheden ikke passer godt nok på de to milliarder brugeres data.

Facebook har tilsyneladende svært ved at leve op til sit ansvar for at beskytte de mange personlige oplysninger om de mere end to milliarder brugere, som virksomheden har.

En anonym kilde hos Facebook har lækket en lydoptagelse af et møde med sikkerhedschefen Alex Stamos, hvor han udtrykker bekymring over virksomhedens struktur simpelthen ikke er gearet til de trusler, Facebook står overfor.

”Vi står overfor stadig flere trusler, og vores modstandere bliver meget dygtigere. Både teknisk og kulturelt mener jeg, at vi er bagud i forhold til vores ansvar,” lyder det fra Alex Stamos i optagelsen, som du kan høre her.

Han pointerer, at den enorme mængde data, som Facebook ligger inde med, gør virksomheden til et yderst attraktivt mål for hackere.

”Vi har samme trusselsprofil som Northrop Grumman eller Raytheon eller en anden forsvarsleverandør. Men vi driver for eksempel vores virksomhedsnetværk som om, vi var et college campus.”

Svært at få sikkerhed på ledelsens agenda

Alex Stamos har senere modereret sit standpunkt overfor ZDNet, og han understreger, at udtalelserne ikke er en kritik af Facebooks ledelse.

Han pointerer, at det er nødvendigt for Facebook at give sine ingeniører en del frihed – og at den frihed gør det sværere at sikre virksomheden.

”Det er en udfordring at holde virksomheden sikker, mens kulturen får lov at blomstre. Men det er en udfordring, jeg tager imod med glæde,” siger han til ZDNet.

Ifølge den interne Facebook-kilde, der har lækket optagelsen, har Stamos dog angiveligt store problemer med at få den øverste ledelse til at fokusere på sikkerhed.

Læs også: Facebook spreder malware til Mac, Windows og Linux-systemer - forklædt som en besked fra dine venner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel