Artikel top billede

Windows 10 Fall Creator Update er ude nu: Her er nyhederne (og sådan får du fat i opdateringen)

Fall Creator Update er navnet på den nyeste opdatering til Windows 10, som bliver udsendt til Windows-computere verden over i disse dage

Microsoft har nu udgivet sin seneste store opdatering af Windows 10 kaldet Windows 10 Fall Creator Update.

Den vil automatisk blive udgivet til Windows 10-pc’er verden over i løbet af de kommende uger, men du kan med fordel tjekke Windows Update efter opdateringen.

Ellers vil du modtage en besked i højre hjørne, når Windows 10 selv har hentet opdateringen og er klar til at blive installeret.

Læs også: Den næste store opdatering til Windows 10 kommer 17. oktober: Her er nyhederne

Du kan også selv hente og installere Windows 10 via dette link. 

Her kan du også hente en ISO-fil, hvis du ønsker at lave en ren installation af Windows 10 i samme omgang.

Microsoft selv opfordrer til ikke selv at hente og installere opdateringen, men vente på den automatiske opdatering for at være sikker på, at alle drivere og lignende fungerer optimalt.

Små og store nyheder

Windows 10 Fall Creators Update indeholder en lang række små og store nye funktioner til Windows 10, men den overordnede brugeroplevelse vil ikke ændre sig synderligt.

Den største nyhed er understøttelsen af mixed reality, hvor du via tilkøbte MR (VR)-headset fra Dell, Acer, Lenovo eller andre kan træde ind i en virtuel verden. Det kræver dog, at du har en relativt kraftig computer.

Du kan læse mere om mixed reality her: Prøvekørt: Computerworld blæst bagover af Microsoft Mixed Reality-platform - men hvad skal vi bruge det til?

Derudover kan du også tilslutte kontaktpersoner via procesbaren i bunden, hvor du kan skrive direkte til personer via mail eller Skype uden først at skulle åbne de dertilhørende apps.

Derudover har Microsoft opdateret en række animationer og apps efter sit nye “Fluent Design”-system, der hen over de kommende udgivelser vil ændre Microsofts udseende.

Det kan du læse mere om her: Microsoft fremviser de næste “Fluent Design”-ændringer til Windows 10

Du kan se en længere gennemgang af Windows 10 Fall Creators Update (fra Microsoft) herunder:

Er du OneDrive-bruger kan du også se frem til igen at få “placeholder-filer.” Åbner du din OneDrive-mappe, vil du kunne se alle filer i mappen, også dem som du ikke har hentet ned på din computer. Det giver et godt overblik over alle dine filer, men uden at fylde på din harddisk.

Desværre er der også nogle interessante nye funktioner, som ikke er kommet med i Fall Creators Update. Det gælder blandt andet Timeline-funktionen, som skulle gøre det mere overskueligt at arbejde på en til flere Windows-maskiner.

Det kan du læse mere om her: Spændende Windows 10-funktion udsat: Timeline kommer ikke med i næste store opdatering




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel