Artikel top billede

Israel hackede Kasperskys netværk og fandt beviser: Russere brugte sikkerhedssoftware til stjæle fra NSA

Israelske spioner har angiveligt fundet beviser for, at russiske hackere brugte Kaspersky-software til at udspionere og stjæle hemmeligheder fra NSA.

Israelske spioner har angiveligt hacket Kaspersky Labs netværk i 2015 og fundet beviser for, at statsstøttede russiske hackere brugte den populære sikkerhedssoftware til at udspionere amerikanske efterretningstjenester.

Det lyder som plottet til en underlødig Hollywood-film, men det ser ikke desto mindre ud til at være virkelighed i sikkerhedsbranchen anno 2017

I sidste uge beskrev amerikanske medier, hvordan russiske hackere i 2015 brugte kompromitteret Kaspersky-software til at identificere fortrolige dokumenter på en NSA-ansats computer, som de herefter indledte et målrettet hackerangreb for at stjæle.

Og nu kan The New York Times så fortælle, hvordan man ved det.

Ifølge avisens anonyme kilder hackede israelske spioner Kaspersky i 2015, og ved den lejlighed kunne de angiveligt følge med i, hvordan hackere brugte Kaspersky til at lede efter fortrolige dokumenter i USA.

Det er offentligt kendt, at Kaspersky blev hacket i 2015, men det har hidtil ikke været fremme, hvem der stod bag angrebet.

Spioner, der overvåger spioner, der overvåger spioner

Ifølge New York Times kilder med kendskab til den israelske operation brugte de russiske hackere Kaspersky som en decideret søgemaskine for at identificere attraktive filer på uvidende ofres computere.

Kaspersky-software kræver adgang til alle filer på brugerens computer for at scanne dem for malware. Det er fuldstændig standard for den type produkter, men det gør dem også til den ultimative bagdør.

”Det giver konsistent, pålidelig fjernadgang, der kan bruges til at alt fra at destruktive cyberangreb til spionage mod tusinder eller millioner af brugere,” siger den tidligere NSA-medarbejder Blake Darché til New York Times.

Det amerikanske ministerium for indenrigssikkerhed forbød for nylig offentlige myndigheder i USA bruge Kaspersky-produkter, og virksomhedens CEO, Eugene Kaspersky, er blevet indkaldt til at vidne i den amerikanske kongres.

Kasperskys hovedkvarter afviser alle anklager, og virksomhedens danske afdeling har ikke ønsket at udtale sig om, hvordan sagen påvirker Kasperskys forretning i Europa.

Læs også: 
Medie: Russiske hackere brugte Kaspersky-software til at stjæle NSA-hemmeligheder

[b]Kaspersky forbudt hos amerikanske myndigheder: Beordret til at slette softwaren senest om 90 dage
[/b]




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer