Artikel top billede

Bare glem alle advarsler og alarmklokker: ”Din smartphone får ikke virus”

Sikkerhedsfirmaer advarer jævnligt om, at almindelige menneskers smartphone står pivåbne for virus og malware. Men ifølge en kendt sikkerhedsekspert findes det stort set ikke i Danmark.

”Det er ikke noget problem.”

Kim Larsen har arbejdet med sikkerhed siden 1989 hos blandt andet Rigspolitiet, PET, NATO og Verizon, og han er netop tiltrådt som sikkerhedschef hos Systematic. Og ifølge ham er virus og malware på mobiltelefoner stort set ikke-eksisterende i Danmark.

Alarmklokkerne bimler og bamler ellers jævnligt hos sikkerhedsfirmaer, der advarer om store malware-kampagner mod især Android-enheder – men den erfarne sikkerhedsmand har aldrig set et eneste tilfælde af det i praksis.

”Teoretisk set er det selvfølgelig muligt – men det sker ikke,” siger Kim Larsen til Computerworld.

I februar sidste år advarede et sikkerhedsfirma ellers om, at 100.000 danske Android-telefoner var inficerede med en såkaldt ”sms-virus”, og nogle måneder senere kom det frem, at en anden Android-virus havde givet hackere adgang til en million Google-konti.

Læs også: Sikkerhedsfirma advarer: En million Google-konti hacket af Android-virus

Det viste sig dog, at Android-virussen primært fandtes i Asien.

”Jeg har aldrig hørt om, at det skulle være et reelt problem i Danmark,” siger Kim Larsen.

Anekdotisk problem

Heller ikke hos DKCERT støder man på smartphone-malware i Danmark.

Tidligere på året udgav DKCERT rapporten ”Danskernes Informationssikkerhed 2016”, og her var konklusionen da også, at smartphones ”ikke er voldsomt plaget af skadelig software”.

Henrik Larsen er chef for DKCERT, og ligesom Kim Larsen oplever han heller ikke, at danskere har problemer med malware på deres telefoner.

”Jeg har aldrig talt med nogen, der rent faktisk har været ude for det,” siger han til Computerworld.

Han tilføjer, at seks procent af respondenterne i rapportens undersøgelse svarede, at de havde været ramt af smartphone-malware.

”Så det findes altså på det anekdotiske plan.”

Hvis du har - eller har haft - virus eller anden malware på din smartphone og har lyst til at fortælle om det, så hører Computerworld meget gerne fra dig.

Læs også: Efter farlig sms til Android: Bare rolig iPhone-brugere, I slipper med skrækken denne gang




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis