Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Oracle klar til opkøb med fed tegnebog

Oracle puger milliarder af kroner sammen, så softwareselskabet kan gå på storopkøb. Det sker både for at styrke den eksisterende forretning og for at udvide den til nye områder. Opkøbene skal gennemføres, uanset om det lykkes at overtage Peoplesoft eller ej.

Oracles økonomidirektør og bestyrelsesformand, Jeff Henley, er en rigtig pengepuger for tiden. Verdens næststørste softwareselskab sidder tungt på kassen for at spare sammen til en ny bølge af opkøb.

Jeff Henley og koncernchef Larry Ellison håber at foretage flere store opkøb på mere end seks milliarder kroner hver i løbet af de næste par år.

Oracle tjener styrtende og har råd til at give aktionærerne et højere afkast, enten ved at øge udbyttet eller købe nogle af sine aktier tilbage. Men det bliver i hvert fald ikke, før opkøbene er på plads.

Kæmper i retssalene
Oracle kæmper fortsat i de amerikanske retssale for at få lov til at overtage ERP-leverandøren Peoplesoft.

Både de amerikanske konkurrencemyndigheder og Peoplesoft modsætter sig dog opkøbet, som Oracle indtil videre har budt godt 50 milliarder kroner for at gennemføre.

Ifølge Jeff Henley vil Oracle foretage nye opkøb, uanset om det lykkes at få fingrene i Peoplesoft eller ej.

Oracle har både kig på andre applikationsudviklere og på selskaber, "der virkeligt bringer noget nyt anderledes på bordet, som vi ikke laver i dag," som Jeff Henley ifølge The Wall Street Journal udtrykker det.

Jeff Henley vil ikke fortælle, hvilke selskaber Oracle kigger på netop nu, men ifølge amerikanske rygter gælder det blandt andet opstartsvirksomheden Collexa.

Til gengæld understreger Jeff Henley, at overtagelserne næppe bliver fjendtlige, som det er tilfældet med Peoplesoft.

Det koster også dyrt med den slags bud. I det forløbne regnskabsår brugte Oracle 340 millioner kroner på at betale finansielle og juridiske rådgivere i forbindelse med overtagelsesforsøget.

Det har dog ikke forhindret softwareselskabet i at drive en forretning. Tværtimod voksede omsætningen i det forløbne kvartal med ni procent til 20 milliarder kroner.

Selv om en del af stigningen kan henføres til den lave dollarskurs, så buldrer salget af Oracles databasesoftware frem. Det er dog ikke selve databasen, der sælger, men derimod nye tillægsprodukter. For Oracles ERP-systemer er der tale om tilbagegang.

Oracles overskud steg 15 procent i kvartalet til 6,3 milliarder kroner. Dermed har Jeff Henley 54 milliarder kroner i kontanter eller let omsættelige investeringer, som han kan købe op for.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere