1,9 GB.
Så meget fylder den nyeste udgave af Apples iOS, der netop er frigivet.
iOS 11, som Apple præsenterede første gang under WWDC i juni, blev gjort tilgængeligt for Apple-kunderne i den endelige version sent tirsdag aften.
Blandt de store nyheder i iOS 11 er forbedrede multitasking-funktioner, en ny App Store, understøttelse af augmentet reality og en række forbedringer af kameraet og foto-delen.
Du henter iOS 11 ved at gå ind under Instillinger > Generelt > Softwareopdateringer.
Du kan installere styresystemet gratis, hvis du har en af de kompatible Apple-enheder - få overblikket over det her:
Onsdag morgen kan Computerworld konstatere, at iOS 11 hentes ned fra Apples servere uden problemer, og selve installationen tager omkring 15 minutter.
Hold øje med dine gamle apps
Du skal være opmærksom på, at Apple med iOS 11 kun understøtter 64-bit-apps, hvorfor man ikke kan anvende især meget gamle apps med det nye styresystem.
Apple har satset på 64-bit, siden selskabet kom med A7-processoren i iPhone 5S. Det har dog hidtil været muligt at køre med både 32-bit-apps og 64-bit-apps, men med iOS 11 er det kun 64-bit, der bliver understøttet.
Det har ingen betydning, hvis vi taler apps som Facebook og Google Maps, der konstant opdateres af selskaberne bag, men hvis det er en specialudviklet app til virksomhedens medarbejdere, der blev udviklet for år tilbage, kan det godt risikere at give problemer.
Spørg derfor it-afdelingen til råds, inden du opdaterer til iOS 11 på din firma-iPhone.
Hvis du vil tjekke, om du har 32-bit-apps, som du ikke kan undvære, skal du gå ind under Indstillinger > Generelt > Om > Apps.
Læs også vores test af iOS 11: