Artikel top billede

Giver iOS 11 opdateringen dig problemer? Sådan installerer du opdateringen igen fra bunden

iOS 11 er ude, men har opdateringen givet problemer, kan du her læse, hvordan du selv fikser din iPhone eller iPad igen

Apples seneste iOS-version er sendt ud til alle ejere af en nyere iPhone eller iPad.

Særligt på iPad er opdateringen indholdsrig og omfattende og kan i princippet omdanne din iPad til en næsten velfungerende computer.

Det kan du læse mere om her: Test af iOS 11 på en iPad: Den vigtigste opdatering til dato - nu kan din iPad (måske) erstatte pc'en

Men som med alle opdateringer kan det gå galt.

Da denne signatur selv opdaterede en iPhone 7 eller opstartede den iPhone 8 Plus test-enhed, som Computerworld netop har modtaget, var animationer og overgange mellem apps langsomme og hakkende, og input og tryk på ikoner reagerede langsomt.

Det lyder som småting, men det er irriterende.

Ligeledes oplever nogle, at telefonernes batteri drænes hurtigere end tidligere.

Det kan du du læse mere om her: Apples nye iOS 11 skaber store batteriproblemer på iPhone og iPad: Disse fire ting kan du gøre ved det

Er det sket for dig, har du to muligheder: Enten kan du vente på, at Apple sender en opdatering ud, eller du kan geninstallere iOS 11 og på den måde forsøge at rette fejlene.

Vi gjorde det sidste med to telefoner, som begge nu virker upåklageligt. Metoden er normalt rettet mod udviklere.

Herunder er en guide til, hvordan du selv nulstiller og geninstallerer iOS 11 på din iPhone eller iPad.

Gør kun dette, hvis du ved, hvad du foretager dig, og vær opmærksom på, at du samtidig sletter al indhold på din telefon. Tag derfor først en backup af dit indhold.

Backup alt

Med mindre du ønsker, at din smartphone er ren som nyvasket barnenumse, skal du tage en backup af din smartphone.

På iOS-enheder er det letteste at foretage en backup igennem iCloud eller iTunes. Dette sker under indstillinger -> AppleID -> iCloud -> iCloud Backup, eller via menuen i iTunes, når du isætter din iPhone i din computeren.

Hent iOS 11 firmware

Derefter skal du hente iOS 11 firmware i en såkaldt IPSW-fil. Det kan du gøre via links i boksen til højre.

Husk at du kun skal hente den korrekte IPSW-fil, der passer til din iPhone- eller iPad-model.

Herefter skal du have fat i iTunes. Sørg for at iTunes er fuld opdateret og tilknyt derefter din iPhone eller iPad til iTunes via et USB-stik.

Husk at acceptere på din iPhone, at du vil forbinde computer og telefon, og husk også at have slået “find min iPhone” fra, et krav fra Apples side før du nulstiller.

Installer firmware

Herefter finder du frem til oversigtsmenuen over din iPhone eller iPad. Find knappen med “Gendan iPhone.”

Hold venstre Shift-knap (pc) eller Option-knappen (Mac) nede og vælg IPSW-fil, som du har hentet.

Derefter opdateres din telefon. Du må under ingen omstændigheder fjerne din telefon fra computeren, før den har gennemført installationen.

Når opdateringen er overstået - det tog 10 minutter for os - tændes telefonen og viser iOS 11-introskærmen.

Her kan du installere din backup eller opsætte telefonen som en helt ny telefon.

Læs også: Indsigt: Forstå iOS 11 på tre minutter - og få forklaringen på, hvorfor det er Apples vigtigste styresystem




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere