Artikel top billede

Microsoft med overraskende melding om Edge-browseren: Der er nu over 330 millioner aktive brugere

Edge-browseren bruges aktivt på over 330 millioner Windows 10-enheder om måneden, oplyser Microsoft. Edge ligger dog fortsat meget lavt i markedsandelen.

Microsofts Edge-browser, der udkom sammen med Windows 10 i sommeren 2015, anvendes nu aktivt på 330 millioner Windows 10-enheder om måneden.

Det har Microsoft oplyst i forbindelse med selskabets udvikler-event Edge Web Summit, der netop har fundet sted i Seattle.

Det skriver en stribe internationale it-medier, heriblandt winsupersite.com.

I en keynote på konferencen skal Charles Morris, Microsofts Edge-chef, have fortalt, at Edge bruges aktivt på over 330 millioner enheder om måneden.

Det tal skal holdes op imod, at Windows 10 er installeret på over 500 millioner enheder. Selvom det dermed fortsat er langt fra alle Windows 10-brugere, der anvender Edge, er der kommet langt flere brugere af browseren til.

Således kan Winsupersite fortælle, at der så sent som i april 2016 kun var 150 millioner aktive Edge-brugere ifølge Microsoft.

“En masse forbedringer og en masse nye funktioner betyder i virkeligheden ikke noget, hvis ingen bruger det. Jeg er virkelig begejstret for i dag at kunne annoncere, at Microsoft Edge tidligere i denne måned passerede over 330 millioner aktive enheder om måneden,” citerer mspoweruser.com Charles Morris for at have sagt.

Så lidt fylder Edge på markedet

Selvom Edge altså nu, ifølge Microsoft, anvendes aktivt på over 330 millioner Windows 10-enheder på verdensplan, fylder netop denne browser fortsat meget lidt i de leverandøruafhængige markedsstatistikker.

Hos Net Applications ligger Edge i den seneste opgørelse over desktop-browsere på en global markedsandel på 5,66 procent. Til sammenligning har den gamle Microsoft-browser, Internet Explorer, i dag en markedsandel på 15,58 procent.

Chrome ligger på en markedsandel på 59,38 procent, og Firefox har ifølge Net Applications en markedsandel på 12,28 procent.

Hos Statcounter er billedet stort set det samme. Hvis man her trækker en statistik over browsere på desktop- og tablet-markedet, ligger Edge i dag på en global markedsandel på 3,57 procent, mens Internet Explorer har 7,8 procent.

I Statcounter-opgørelsen ligger Safari på tredjepladsen med 10,75 procent, Firefox er nummer to med 12,4 procent, og Chrome nupper førstepladsen med en markedsandel på 59,8 procent.

Læs også:

Mange nye udvidelser til Microsofts Edge - men browseren kæmper forgæves mod Chrome, Firefox, Safari og selv IE

Masser af nye funktioner til din browser: Her er de nye udgaver af Chrome, Vivaldi, Opera og Firefox




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren