Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Region H's it-afdeling indkalder medarbejdere til møde: Skal omplaceres eller finde et andet job

En række medarbejdere i Region H's it-division, CIMT, er blevet til overs efter omstrukturing. Mandag formiddag er de indkaldt til samtale.

16 medarbejdere i Region H’s it-division, Center for It, Medico og Telefoni (CIMT), står i disse timer over for et alvorligt valg: De skal enten acceptere et andet job i regionen eller forlade regionen.

De 16 medarbejdere er mandag formiddag blevet indkaldt til samtaler med deres chefer.

Her er målet at finde dem et nyt job i regionen, der matcher både deres interesser, ønsker og kompetencer.

"I forbindelse med en reorganisering af CIMT med henblik på at kunne varetage fremtidens opgaver, sker der en omfordeling af opgaver. Det har betydet, at der ikke er blevet fundet plads til 16 medarbejdere i det fremtidige CIMT. Nu skal vi forsøge at omplacere dem til interne stillinger i regionen uden for CIMT, hvis de pågældende ønsker det,” siger direktør i CIMT, Torben Dalgaard, til Computerworld.

De 16 medarbejdere er blevet til overs i organisationen på grund af en stor omfordeling, der for tiden pågår i regionens it-miljøer i forbindelse med indførelsen af det store it-system, Sundhedsplatformen.

CIMT skal stå for drift og viderudvikling af platformen. Det er noget, der kræver mandskab og en omfordeling af årværkene i regionen som helhed.

Ifølge Torben Dalgaard har omfordelingen af mandskab været i gang et stykke tid.

“Vi har blandt andet haft ansættelsesstop og opfordret de medarbejdere, der arbejder med infrastruktur-drift af Sundhedsplatformen, til at søge job hos Region Sjælland, som overtager ansvaret for det ved årsskiftet,” fortæller Torben Dalgaard.

Desuden har CIMT afviklet en runde med såkaldt interesse-tilkendelgivelse, hvor medarbejderne har kunnet tilkendegivet deres ønsker om, hvorvidt de ønsker en eller flere af de stillinger, som stadig er ledige i Sundhedsplatforms drifts- og udviklingsorganisation.

“Men det har ikke bragt os hele vejen i mål. Og i forbindelse med en ny reorganisering er der ikke blevet plads til de nævnte 16 medarbejdere,” fortæller Torben Dalgaard.

Han fortæller, at de 16 medarbejdere i løbet af mandag formiddag vil blive kontaktet med henblik på en nærmere afklaring af deres fremtid.

Du siger, at I skal forsøge at matche medarbejdernes ønsker med de ledige stillinger. Hvad sker der, hvis ikke I bliver enige?

“Hvis ikke det kan lade sig gøre at omplacere medarbejderne, så varsler vi en opsigelse på et senere tidspunkt,” siger Torben Dalgaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere