Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Maskin-SMS'er skal redde TDC-selskab

Migway, som TDC ejer sammen med hollandske LogicaCMG, har ikke fået forretning i at formidle dyre SMS-beskeder til europæiske teleselskaber. En ny strategi med fokus på avancerede mobiltjenester skal fjerne underskuddet.

TDC's SMS-selskab, Migway, skifter strategi, efter det ikke er lykkedes at gøre en forretning ud at formidle dyre overtakserede SMS-beskeder fra indholdsudbydere til teleselskaber over hele Europa.

Sidste år opsagde TDC de fleste af sine aftaler med europæiske indholdsudbydere, og forretningen skal nu drejes over mod avancerede tjenester til erhvervskunder, der vil overvåge og fjernstyre deres udstyr via mobilnettet.

Ifølge Tue Schandorff, der tiltrådte som direktør for Migway i april, er der svært at skabe overskud på at sende blandt andet logoer og ringetoner til mobiltelefoner for webportaler.

Indtjeningen for lille

Indtjeningen er for lille, særligt efter mobilselskaberne er begyndt at tage penge for at sende SMS'erne ud til deres kunder.

Samtidig er det et problem for et selskab, som TDC ejer halvdelen af, at stå som afsender af dyre beskeder, som kunderne i nogle tilfælde klager over, fordi de ikke mener, at de har bestilt dem.

- Der er jo brodne kar rundt omkring i den her branche. Vi har haft en episode, hvor kunder har klaget, og det var svært at afgøre, om de havde bestilt netop de indhold, de havde fået. Den risiko kunne vi ikke leve med, for Migway bygger på TDC's roaming-aftaler, fortæller Tue Schandorff.

Han må også erkende, at en højt profileret aftale med Microsoft ikke er tilstrækkeligt til at sikre Migway vækst. Aftalen var ellers hele baggrunden for, at TDC i efteråret 2001 gik sammen med hollandske LogicaCMG, der blandt andet udvikler simkort- og SMS-teknologi, om at stifte Migway.

Microsoft-samarbejde skuffer

Migway samarbejder med Microsoft om at integrere Hotmail og beskedtjenesten Messenger med mobiltelefoner. Det er lykkedes at få aftaler i stand med 45 mobilselskaber, der tilsammen har 180 millioner kunder. De kan tilmelde sig Hotmail- og Messenger-tjenester og betaler en overpris for hver SMS, der bliver sendt i den forbindelse.

Problemet er, at der er alt for få, der bruger mobiltjenesterne, som derfor kun står for en femtedel af omsætningen.

Den landede sidste år på 29 millioner kroner. Ifølge Tue Schandorff kan TDC ikke selv banke salget i vejret. Det kræver mere markedsføring fra Microsoft, og TDC tør ikke forlade sig på, at den kommer.

- Vi var meget optimistiske omkring Microsoft-aftalen og havde forventet flere kunder, erkender Migway-direktøren.

Migway er selv blevet mobilselskab

Derfor har Tue Schandorff rettet blikket mod nye markeder, og i første omgang har han meldt sig som kunde hos den danske ejer. Migway er selv blevet teleselskab og benytter TDC's danske mobilnetværk.

Migway A/S Årsregnskab
Millioner kroner20032002
(16 mdr.)
Omsætning28,812,2
Resultat af primær drift (EBIT)-5,4-17
Resultat-6-16,6
Egenkapital-10,2-4,1
Antal ansatte1110
Det sker for at få mulighed for selv at udstede simkort, for de bliver grundlaget i den nye forretning.

Modsat så godt som alle andre teleselskaber tillader Midway nemlig, at kunderne lægger deres eget software på simkortet. Dermed bliver det muligt for kunderne at opbygge avancerede telemetri-tjenester.

Telemetri er, når målere, følere, alarmer og andre maskiner bliver overvåget eller fjernstyret, i Migways tilfælde over mobilnettet. Som eksempel nævner Tue Schandorff en kunde, som har indbygget Migways simkort i sine overvågningskameraer. Andre kunder er transport- og sikringsvirksomheder.

- Desuden skal vi have fokus på Danmark og resten af Norden. Det er nødvendigt, hvis vi skal have succes i resten af Europa, vurderer Tue Schandorff.

Han tilføjer, at Migway også bruger sin nye status som teleselskab til andre produkter. Blandt andet tilbyder selskabet webportaler, som udsender mange SMS'er, på forhånd at kontrollere, hvor mange af modtagerne der rent faktisk findes på de pågældende numre.

Normalt sender portalerne cirka hver femte besked forgæves uden at det giver rabat hos teleudbyderne, og derfor er der store penge at spare på Migways tjeneste.

Senere skal viden om kunderne på mobilnettene også udnyttes til at informere eksempelvis udbydere af beskedtjenester, hvilke mobilkunder der er på nettet på et givent tidspunkt, så de kan føre deres chat fra mobiltelefonen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere