Artikel top billede

Første computer med ny Intel-processor klar: Op til 40 procent hurtigere

Dell er den første producent, som er klar med Intels nye Kaby Lake R-processorer, som leverer op til 40 procent bedre ydeevne end sidste års model.

Dell XPS 13 er allerede en af de bedste bærbare computere på markedet, og nu er den blevet endnu bedre.

I forbindelse med dette års IFA-messe har Dell annonceret nye versioner af Dell XPS 13 med Intels spritnye 8-generation Kaby Lake R-processorer.

De opdaterede XPS 13-modeller udkommer d. 12 september, men det er kun de dyreste versioner, som har den nye Kaby Lake R-processor.

Intel lover, at de nye 8-gen-processorer vil give op imod 40 procent bedre ydeevne, hvilket til dels er på grund af et større antal kerner.

Til sammenligning var ydeevnehoppet fra Sky Lake (6. Gen) til Kaby Lake (7. Gen) kun knap 15 procent.

Flere på vej

De nye Kaby Lake R-processorer er alle quadcore-processorer og rettet mod ultrabook-segmentet - de meget tynde og ofte dyre bærbare comptuere.

Det er første gang, at ultrabooks får quadcore-processorer, og Dell fortæller, at de har oplevet op imod 45 procent forbedret ydeevne i forhold til en ældre XPS 13 med en 7-generation processor.

Det betyder, at en tynd computer i stil med Dell XPS 13 ikke længere går helt så meget på kompromis med ydeevnen som tidligere.

Helt specifikt handler det om to Dell XPS 13-enheder, som får Kaby Lake R:

En model med en i5-8250U (1,6GHz /boost: 3,4GHz) eller en mere kraftig i7-8550U (1.8GHz /boost: 4GHz).

Der er endnu ingen danske priser, men modellen med i5-8250U står til en pris på 1400 dollars. 

Dell annoncerede de nye computere i forbindelse med IFA-messen i Berlin, og det forventes også, at blandt andet Lenovo også fremviser nye computere med den nye processor-type.

Læs også: Intel løfter sløret for næste processor-generation: Så meget hurtigere bliver efterårets nye bærbare computere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere