Artikel top billede

"Det her er jo helt grotesk," mener Hanne Lykke Jespersen, næstformand i Prosa.

Regeringen vil give it-virksomheder mulighed for kun at aflønne med aktier, men forslaget møder hård kritik fra Prosa

I fremtiden skal it-virksomheder kunne aflønne de ansatte udelukkende med aktier. Men forslaget møder modstand fra it-fagforeningen Prosa. "Det er jo ikke medarbejderen, der har styr på, hvordan det går virksomheden," mener fagforbundet.

Et nyt vækstudspil fra regeringen giver mulighed for at virksomheder kan aflønne deres medarbejdere 100 procent via aktier under favorable skattevilkår, skriver DR.dk 

Det er en model, som især det danske it-iværksætter-miljø længe har efterspurgt.

Men udspillet vækker langt fra begejstring i den danske it-fagforening Prosa.

“Det her er jo helt grotesk, for det betyder, at man slet ikke er sikker på at få noget som helst for sit arbejde. Når vi rådgiver folk, siger vi, at det er som at tage en lottokupon, og du skal være villig til at spille med det. Men der er altså ikke mange mennesker i befolkningen, der kan lade være med at få løn og så spille med det,” siger Hanne Lykke Jespersen, næstformand i Prosa, til DR.

Hun frygter især, at Prosa-medlemmerne risikerer at investere deres arbejdstid i virksomheder med ringe fremtidsudsigter og efterfølgende stå med håret postkassen, når virksomhederne må kaste håndklædet i ringen

“Det er jo ikke medarbejderen, der har styr på, hvordan det går virksomheden, om man trækker penge ud andre steder og så videre. Så man kan sagtens miste pengene og så ikke engang få noget fra Lønmodtagernes Garantifond, og man kan blive ramt på dagpengene i tilfælde af en konkurs, så det fraråder vi på det kraftigste vores medlemmer," siger Hanne Lykke Jespersen til DR.

Det er regereringens forhåbning, at aktieudspillet vil gøre det lettere for vækst-viirksomheder at kunne tiltrække højtkvalificeret udenlandske arbejdskraft. 

Udspillet indebærer blandt andet, at den marginale aktieindkomstskat bliver reduceret med 15 procentpoint fra 42 procent til 27 procent.

Læs også:
Dansk Erhverv klar med 130 nye it-forslag: Lavere aktieskat skal give kapital-boom til danske it-iværksættere

Danmark har alle muligheder for at blive en rede for store internationale it-virksomheder - men vi bliver nødt til at fjerne nogle barrierer først




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere