Artikel top billede

Microsofts dilemma: Windows 7 skal pensioneres om to et halvt år - men er stadig verdens mest udbredte styresystem

Der er kun to et halvt år til Microsoft pensionerer Windows 7. Trods massivt fokus på Windows 10 er Windows 7 fortsat det mest udbredte styresystem fra Microsoft. Se her, hvor stort det er.

Windows 7 er fortsat det klart mest udbredte Microsoft-styresystem, viser nye tal fra analysehuset Net Applications for juli.

Tallene viser, at Windows 7 i juli blev anvendt på ikke mindre end 48,9 procent af verdens computere, hvoraf 91,5 procent kører Windows.

Når det alene gælder Windows-baserede computere, er tallet højere: 53,5 procent af samtlige Windows-brugere i verden anvender en computer, der kører på Windows 7.

Nærmer sig pensionering

Det er opsigtsvækkende tal, når man tager i betragtning, at udløbsdatoen for Windows 7 nærmer sig.

Følger Microsoft sin sædvanlige cyklus, vil selskabet nemlig udsende sin allersidste sikkerhedsopdatering til Windows 7 omkring 14. januar 2020, hvor selskabet afslutter den såkaldte extended support af Windows 7. Det regnes normalt for en pensionering af systemet.

Selskabet stoppede den generelle support af Windows 7 i begyndelsen af 2015.

Windows 7’s brugerandel er imidlertid næsten ikke faldet i de seneste 15 måneder. Meget tyder derfor på, at Microsoft vil udskyde pensionerings-datoen på samme måde, som det skete flere gange for et af selskabets mest successrige styresystemer, Windows XP.

Microsoft udskød udløbsdatoen for XP flere gange, indtil det i april 2014 omsider var slut - 12 år efter lanceringen af XP, hvilket var næsten to et halvt år længere end normalt og et år længere end den hidtidige længslevende Windows-version, Windows NT, der blev supporteret i 11 år og fem måneder.

Dog udsendte Microsoft pludselig nye sikkerhedsopdateringer til XP for få måneder siden i forbindelse med WannaCry-angrebet.

Det kan du læse mere om her: Microsoft vender på en tallerken: Nu modtager Windows XP igen sikkerhedsopdateringer.

Skal over på Windows 10

Microsoft har forlængst sat alle sejl på at få flyttet Windows-brugerne over på Windows 10, der i opbygning og net-baseret struktur er meget anderledes end de tidligere Windows-versioner.

Windows 10 har haft særdeles god vind i sejlene siden lanceringen i sommeren 2015, hvor Microsoft i det første år ikke tog penge for at opgradere ældre versioner til Windows 10.

Det kan du læse mere om her: Et år efter lanceringen: Windows 10 kører nu på hver fjerde Windows-pc i verden

Successen er dog mest gået ud over Windows 8 og Windows 8.1, som brugerne aldrig har været særligt glade for.

Windows 8 og Windows 8.1 har nu sammenlagt en brugerandel på 7,9 procent, mens Windows 10 anvendes af næsten hver tredje computerbrugere - 27,6 procent - i verden og 30,2 procent af alle Windows-brugere.

Sammenligner vi med Windows XP på samme tidspunkt i levetids-cyklussen - altså omkring to et halvt år før pensionering - lå Windows XP faktisk bedre til.

29 måneder før XP’s oprindelige udløbsdato havde XP en brugerandel på 53 procent af alle Windows-pc’er i verden.

Har Windows 7 fortsat en plads i verden, eller bør alle Windows 7-brugere skifte til Windows 10? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Den svære beslutning for Microsoft: Hvem skal betale for Windows 10? Og hvem skal ikke?

Skal du hoppe med på Microsofts store opgraderings-tog?

Overblik: Den fulde historie om Windows 10: Microsofts fremtid er på spil

Stadig vildt populære: Windows 7 og Windows XP vil bare ikke dø

Windows-brugere holder fast i oldgammelt system: Vil ikke sige farvel

Uenighed om XP: Skal supporten leve videre eller ej?

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere