Torsdag åbnede en af landets største lystbådehavne, Helsingør, for sit trådløse netværk, som bliver drevet af frivillig arbejdskraft.
Helsingør Nordhavn har valgt at læne sig op af et lokalt uddannelsesprojekt for ledige, selv om landet vrimler med udbydere af trådløse netværk i knudepunkter, de såkaldte hotspots.
Uddannelsesprojektet, som hed Innova og koncentrerede sig om projektledelse, lukkede i foråret, men en af lærerne, Lonni Wroblewski, har taget ideen med det trådløse bredbåndsnet med over i sit eget firma.
Hendes baggrund er inden for turisme, og konceptet med de trådløse netværk retter sig netop mod knudepunkter, der samler feriefolket.
Frivillig arbejdskraft
Endnu er projektet, der ligger i regi af Lonni Wroblewskis firma, Basic Concepts, dog ikke så bæredygtigt, at der er løn til alle de involverede.
Derfor er det baseret på frivillig arbejdskraft og et tæt samarbejde med Djurslands.net, som er en frivillig organisation, som hjælper borgerne på den jyske halvø med it-problemer, og som har været medvirkende til at skaffe dem bredbånd.
- En af teknikerne fra Djurslands.net bor her på havnen og tager sig af de tekniske problemer, fortæller Birgitte D. Larsen.
Hun er tidligere pressechef for Navision og driver i dag sit eget kommunikationsfirma. Samtidig hjælper hun med at markedsføre det trådløse bredbåndsprojekt, som har fået navnet Danskferie.net.
Birgitte D. Larsen understreger, at der teknisk ikke er mangler ved konceptet. Tværtimod er der taget særligt hånd om det trådløse lokalnet, Wi-Fi, så der er dækning i alle lystbådene i havnen. Det bliver ellers vanskeliggjort af våde sejl og høje master.
10 andre havne på vej
Netop fordi projektet er startet i landets største lystbådehavn, er der ifølge Birgitte D. Larsen stor interesse fra andre havne.
- De vil gerne se, hvordan det går i Helsingør. Men vi drøfter allerede med mange andre, så jeg tror, at vi hen over sommeren installerer netværk i omkring 10 lystbådehavne, fortæller hun.
Der er også kontakt til lystbådehavnenes forening, som er interesseret i at få samme udbyder i alle havne, så lystsejlerne bliver fri for at skifte udbyder - og betale igen - hver gang de sejler ind i en ny havn.
Også de danske campingpladser vil gerne kunne tilbyde deres gæster at gå på internet fra teltet eller campingvognen, så de første kontakter til campingpladser er skabt.
Normalt er det forbundet med en vis investering at etablere et omfattende trådløse bredbåndsnetværk, men ifølge Birgitte D. Larsen har de frivillige ikke selv haft penge op af lommen i Helsingør.
Havnen har betalt den nødvendige hardware og software, og med det udgangspunkt er der fundet frem til en fordeling af indtægterne med Danskferie.net.
Derfor tager Birgitte D. Larsen det også relativt roligt, når flere analyseselskaber har spået, at hotspots er den nye it-boble, fordi forretningsmodellerne ikke hænger sammen.
- Vi har ikke investeret end masse midler til det. Men det er klart, at mange af de frivillige håber, at projektet udvikler sig, så det kan skaffe dem et job, fortæller hun.
TDC: Vores model holder i det lange løb
Landets største udbyder af hotspots er TDC, som allerede har omkring 500 af dem i luften, mange af dem på Statoils tankstationer. Markedschef Mikkel Vinter er godt klar over, at det kan være svært at konkurrere med frivillige på omkostninger.
- Markedet for hotspots er i sin vorden med mange forskellige udbydere og mange forskellige forretningsmodeller. Vi hilser ethvert initiativ velkomment, som kan få gang i datamarkedet, siger han.
- Men man skal passe på at sammenligne æbler med æbler. Vi understøtter et bredt net og garantere kvaliteten, så kunderne kan være sikre på at komme på nettet med en ordentlig kvalitet. Det er den model, som vi tror vil holde i det lange løb, siger han.