Artikel top billede

Techbrief: Ubuntu kommer til Windows 10 / B&O Play skaber vækst for B&O / Kameragigant lancerer futuristisk smartphone

Ubuntu kommer til Windows 10 / B&O Play skaber vækst for B&O / Kameragigant lancerer futuristisk smartphone

Computerworld har samlet et overblik over nogle af dagens vigtigste tech-nyheder.

Ubuntu klar til Windows 10

Den er god nok: Nu kan du hente Ubuntu og afvikle det direkte fra Windows 10’s skrivebord.

Du henter den populære Linux-distro direkte fra Windows 10 Store – Microsofts app-butik – men det kræver stadig, at du er en del af Microsofts udvikler-program, Windows Insider.

Det kan dog klares relativt nemt. Ikke-Windows Insider-brugere vil kunne hente Ubuntu fra en gang i det tidlige efterår.

Med Ubuntu-appen vil du kunne køre en Ubuntu-terminal og afvikle Ubuntu-kommandolinjer såsom bash, ssh, git, apt og meget mere, skriver Microsoft selv. Det er altså ikke et fuldt skrivebordsmiljø, men kun terminal.

Du kan også hente Fedora og OpenSUSE allerede nu fra Windows 10 Store.

Læs også: iTunes, Ubuntu og SUSE Linux kan snart hentes i Windows Store

Stor vækst hos B&O - men kæmpe underskud

B&O har præsenteret sit regnskab for 2016, og det går i den rigtige retning for det struerske lydimperium.

Omsætningen for den samlede koncern er vokset fra 2,6 milliarder til 2,9 milliarder kroner, og det er specielt de unge, mere hippe B&O Play-produkter, som skaber væksten. B&O Play sælger hele 27 procent bedre end sidste år.

Du kan læse vores to seneste tests af B&O Play-højttalere her:
B&O Play A1: Endelig et fedt B&O-produkt til en fornuftig pris

Test: P2 er B&O Plays mindste trådløse højttaler - og klart pengene værd

B&O leverer stadig et underskud, knap 117 millioner kroner, men det er knap en halvering i forhold til året forinden.

B&O forventer en vækststigning på 10 procent til næste år, som igen hovedsageligt skal bæres af B&O Play. Play forventes at vækste mere end 20 procent.

Kamera-gigant kommer med smartphone

Red kendes bedst for sine svinedyre, men gode modulære kameraer, som benyttes inden for professionel filmproduktion, men nu vil selskabet også komme med en smartphone.

En smartphone som endnu kun kendes under et enkelt offentliggjort billede og navnet Hydrogen One.

Telefonen vil udkomme i købet af foråret 2018, og vil have eksotiske funktioner og materialer såsom titanium-chassis og en ”hologram-skærm”. Reds egen grundlægger, Jim Jannard, mener, ”at skærmen ikke kan beskrives, før at man selv har set den.”

Den skulle også have algoritmestyrede højttalere, der ”angriber dine sanser,” og vil kunne få tilsluttes ekstra moduler på samme måde som både Moto Z-telefoner og den kommende Essential-telefon kan.

Telefonen vil endda kunne tilsluttes Red-kameraer.

Prisen er så dog også derefter. 1.600 dollars for modellen med titanium-chassis. Knap 10.000 kroner.

Læs også: Microsofts store plan med LinkedIn tager form: Ny intelligent løsning skal hjælpe sælgere med at få fat i dig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere