Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Franskmænd køber 10 procent af Gomore / Tyske Zalando køber halvdelen af dansk it-firma / Facebook runder to milliarder brugere

Fætter BR-familiens app får hul igennem til udlandet. Franskmænd køber 10 procent af Gomore. Tyske Zalando køber halvdelen af dansk it-firma. Facebook runder to milliarder brugere. Match-online køber Sitetrader.dk. 20 iværksætter-firmaer skal dyste om en halv million kroner.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne onsdag morgen.

Fætter BR-familiens app får hul igennem til udlandet

Den digitale platform Famly har fået hul igennem til udlandet efter Fætter BR-familien Gjøup sidste år skød et tocifret millionbeløb ind og blev medejer.

Famly er nu kommet ind på det britiske marked.

“Vi havde stort set ingen omsætning derovre i begyndelsen af året, men nu kommer næsten halvdelen af vores omsætning derfra, så er det gået rigtigt stærkt,” siger direktør Anders Laustsen til Børsen.

Ifølge ham er omsætningen i firmaet, der har 22 medarbejdere, steget med 230 procent siden juni 2016. Foran ligger nu det tyske marked.

Franskmænd køber 10 procent af Gomore

Det franske forsikringsselskab Macif køber lidt under 10 procent af danske Gomore. Pris: Fem millioner euro.

Med købet bliver Macif et springbræt ind på det franske marked.

“Vi går jo sammen med Frankrigs største forsikringsselskab. Det er et års tid siden, at vi aftalte, at vi skulle arbejde sammen i Frankrig om forsikring af vores franske kunder, og i den forbindelse opstod der diskussion om, at Macif skulle ind som investor ud over rollen som samarbejdspartner,” siger Gomore-direktør Matias Møl Dalsgaard til Børsen.

Han ejer selv omkring 15 procent af selskabet, der har omkring 1,7 millioner kunder.

Tyske Zalando køber halvdelen af dansk it-firma

Den tyske onlinekæmpe Zalando køber sig ind i danske Bestsellers digitale selskab FashionTrade.com, der udvikler et digital system til engros-handel med tøj - altså handelen mellem producenter, butikker og forhandlere.

Zalando køber halvdelen af selskabet.

“Det er en slags Zalando for professionelle. Hos Bestseller har vi mange engroskunder. Og Anders Holch Povlsen [ejer af Bestseller, red] vil med etableringen af dette selskab gerne være med til at sikre enkle og digitale handelsløsninger rettet mod alle i modebrachen - også små mærker og tøjbutikker. Med Zalando ombord får vi endnu bedre muligheder for at udvikle det,« siger Pernille Geneser, der er it-direktør i Bestseller og direktør i FashionTrade, til Finans.

Facebook runder to milliarder brugere

Facebook har rundet to milliarder månedlige brugere, skriver stifter Mark Zuckerberg på sin Facebook-profi.

Facebook er i dag verdens ubetinget største sociale medie og er mere end dobbelt så stor som Instagram og seks gange større end Twitter, hvis man ser på antallet af månedlige brugere.

Facebook meddeler, at milepælen skal fejres på forskellig vis.

Match-online køber Sitetrader.dk

Virksomheds-markedspladsen Match-online.dk køber konkurrenten Sitetrader.dk, meddeler de to selskaber.

Med fusionen håber de to selskaber, at de kan nå længere ud blandt virksomhedsmæglere og andre. 

Match-online.dk henvender sig traditionelt til rådgivere, der arbejder med salg af virksomheder, mens Sitetrader.dk er fokuseret på salg af virksomheder til ofte private, der ønsker at overtage allerede etablerede virksomheder.

“Vi håber, at vi kan udvide grænserne for begge portalers rækkevidde og få løsnet lidt op for også mikro-ejerskifterne i Danmark. Ved at gøre annonceringen for salg af mikro-virksomheder gratis, håber vi at kunne tiltrække flere købere og bidrage til væksten nedefra,” lyder det fra direkt’r Johnnie Bloch Jensen.

20 iværksætter-firmaer skal dyste om en halv million kroner

20 danske iværksætterfirmaer går snart i gang med at dyste om en præmie på en halv million kroner i Danish Tech Challenge, som Scion DTU og Industriens Fond står bag.

“Med Danish Tech Challenge ønsker vi at sætte skub på, at iværksættere inden for hardware-området bliver til større virksomheder og på sigt skaber eksport og arbejdspladser. Forløbet sætter deltagerne under pres samtidigt med, at de får adgang til viden, gode faciliteter og netværk. Det er en unik mulighed for at udvikle sig og komme videre som vækstvirksomhed,” lyder det fra Mads Lebech, direktør i Industriens Fond.

De 20 selskaber er særligt udvalgt til konkurrencen, og vinderen bliver kåret i januar 2018. Du finder listen over de deltagende iværksætter-firmaer her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer