Artikel top billede

Det britiske parlament ramt af cyber-angreb: Politikere låst ude af email-konti

Ukendte gerningsmænd har i weekenden udført et målrettet cyberangeb mod politikere i det britiske parlament. Efterretningstjenester mistænker Rusland.

Det britiske parlament har i weekenden været udsat for et målrettet cyberangreb, der gik direkte efter adgang til politikeres email-konti.

Knap 90 emailadresser tilhørende medlemmer af parlamentet blev kompromitteret, og de it-ansvarlige blev nødt til helt at lukke for ekstern adgang til parlamentets emails.

Ifølge en talsmand fra parlamentet bliver det angrebne netværk brugt af alle medlemmer af parlamentet, heriblandt premierminister Theresa May, og de kompromitterede mailkonti har kun været beskyttet af "svage" kodeord uden to-faktor-godkendelse.

"De kompromitterede mailkontis ejermænd bliver løbende kontaktet, og vi er ved at undersøge, om data er gået tabt eller blevet stjålet," siger han til den britiske avis The Guardian.

Rusland igen under mistanke

Ifølge de britiske efterretningstjenester, der nu undersøger sagen, er det meget sandsynligt, at en statslig aktør står bag angrebet.

"Der var tale om et brute force-angreb, og det var tilsyneladende statsstøttet," siger en efterretningskilde til The Guardian og tilføjer, at man lige nu mistænker Rusland og Nordkorea.

"Men med cyberangreb er det notorisk svært at tildele skylden til en specifik aktør."

Rusland er mistænkt for at være indblandet i en række kontroversielle cyberangreb på andre lande, hvor et angiveligt forsøgt på at påvirke den amerikanske valgkamp sidste år og den franske ditto i år har fået mest opmærksomhed.

Den russiske hackergruppe Fancy Bear, der menes at være tilknyttet Putin-styret mistænkes også for at have hacket det danske forsvar gennem flere år via phishing-angreb på dårligt beskyttede email-konti.

Læs også: Forsvaret efter årelang blotlæggelse for russerne: Vi har generelt en god it-sikkerhedskultur




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel