Artikel top billede

Eva Berneke, der står i spidsen for KMD, skal få afsluttet de nuværende slagsmål med kunderne, inden de gør for voldsom skade på virksomhedens renomé. Det mener seniorrådgiver på AAU Lars Krull. (Foto: Dan Jensen)

Erstatningskrav for 1,6 milliarder kroner er ikke KMD-direktør Eva Bernekes største problem for tiden: "KMD har begivet sig ind på en rute, der er meget farlig"

Interview: Stævninger og erstatningskrav for mere end en milliard kroner er ikke den største trussel mod it-giganten lige nu. Langt alvorligere ting er i spil, mener seniorrådgiver Lars Krull. "KMD har begivet sig ind på en rute, der er meget farlig."

Det seneste millionkrav fra a-kassen FTF-a mod KMD bringer det samlede erstatningskrav mod it-kolossen op på mere end 1,6 milliarder kroner. 

Men milliardkravet mod KMD er ikke det, der bør give de dybeste furer i panden på Eva Berneke og resten af ledelsen.

Det mener Lars Krull, der er seniorrådgiver på Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

"Jeg tror ikke, at de sager er den mest alvorlige trussel mod KMD. Den mest alvorlige trussel er KMD's manglende evne til at få nye ordrer, mens det her bøvl står på," siger han.

Skal få møgsagerne væk

Han mener, at KMD-ledelsen hurtigst muligt skal komme af med den sværm af møgsager, der hænger omkring den Ballerup-baserede virksomhed i form af erstatningskrav fra flere store kunder.  

"Der er det altså en gang imellem en fordel at løse problemerne i mindelighed og komme videre, også selv om det koster. Renoméskaden koster ofte mere end det koster at bide i tæppet, selv om man ikke har lyst til det," siger Lars Krull.

Den farligste vej

KMD er tavs og vil ikke kommentere på den senest tilkomne sag, der blot er endnu en kedelig sag i bunken for virksomheden.  

Læs mere om KMDs seneste kundeslagsmål her: A-kasse med 140.000 medlemmer stævner KMD: Forlanger 85 millioner kroner i erstatning

Netop KMD's standhaftighed omkring at ville tage slagsmålene med kunder som ATP, landets kommuner og nu a-kassen FTF-a er udtryk for, at KMD er slået ind på en meget farlig vej, vurderer Lars Krull. 

"Udfra min vurdering har KMD nu begivet sig ind på en rute, der er meget farligere. Sagerne i sig selv kan jo løses mellem parterne eller i retten, men man kan ikke kontrollere renomésvækkelsen," siger han.

KMD taber uanset hvad

Når millionopgørene skal udkæmpes i det danske retssale med KMD på den ene side og kunderne på den anden side, så er en ting ifølge Lars Krull sikker: KMD kommer ud som taber uanset hvad. 

Der er to udfald af en sådan retssag. På den ene side kan KMD tabe sagen og skulle betale erstatning, og på den anden side kan KMD vinde sagen og dermed undgå at betale, men alligevel stå i et kedeligt lys.

"Uanset om KMD vinder i retten og ikke skal betale erstatning, så vil selskabet fremstå som en leverandør, der, hvis den mener, at den har ret, hverken er til at hugge eller stikke i. Så skal KMD jo sagsøges," siger Lars Krull. 

Læs mere om alle KMDs møgsager her: Utilfredse kunder, møgsager og store erstatningskrav hober sig op for KMD: Hvad er gået galt?

Derfor anbefaler seniorrådgiveren fra Aalborg Universitet på det kraftigste KMD til at komme af med de skadelige sager, der klæber sig til virksomheden og kigge i stedet fremad.  

"Det kan godt være, at KMD har en pengeinteresse, men pengeinteressen vedrører kun den sag, man går i retten for. Renoméet og evnen til at agere frit og fremstå som nogen, der er nemme at handle med og kompetente til at indgå i et samarbejde bliver svækket alvorligt. Det er aldrig godt for en virksomhed at slås med sine kunder," siger han.

Læs også:

KMD lukker døren: Vil intet sige om kæmpe erstatningskrav

Efter nyt krav: KMD har nu erstatningskrav på mere end 1,6 milliarder kroner hængende over hovedet

A-kasse med 140.000 medlemmer stævner KMD: Forlanger 85 millioner kroner i erstatning

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere