Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Skatteministeriet får hård kritik for pivringe styring af stort it-projekt: Økonomien sejler i uklarhed og manglende overblik

Der er hård kritik til Skatteministeriet for dets mangelfulde styring af økonomien i stort it-projekt, som ministeriet har valgt selv at stå for. Budgetterne har været baseret på ‘udokumenterede skøn og forudsætninger,' hedder det.

Rigsrevisionen langer i ny rapport hårdt ud efter Skatteministeriet for den mangelfulde styring af økonomien i udviklingen af et nyt system til vurdering af ejendomme.

Ifølge rigsrevisorerne har Skatteministeriet eksempelvis ikke fulgt op på budgetter, forbrug og leverancer i projektet, som Folketinget over forskellige omgange indtil videre har bevilget penge til.

Ifølge Skatteministeriet er der indtil videre blevet brugt 185,4 millioner kroner på udviklingen af ejendomsvurderingssystemet og bevilget endnu flere.

I alt koster systemet 1,2 milliarder kroner, som dog også dækker lovarbejde og en række andre rting.

Langt størstedelen af ansøgningerne om flere penge fra Skatteministeriet har imidlertid været en tynd kop te, og Statsrevisionen kalder det for 'ikke tilfredsstillende.'

"Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at størstedelen af Skatteministeriets bevillingsansøgninger i aktstykkerne har været baseret på udokumenterede skøn og forudsætninger. Det betyder, at ministeriets oplysninger til Folketingets Finansudvalg om, hvordan ministeriet er nået frem til de forventede udgifter, har været uigennemsigtige og usikre," lyder det i rapporten.

Blandt andet skriver Rigsrevisionen, at Skatteministeriets budgetter har været baseret på eksempelvis lønudgifter og ikke på leverancer.

"Det betyder, at ministeriet ikke har et grundlag for løbende og afslutningsvist at følge op på sammenhængen mellem budget, forbrug og leverancer," hedder det i kritikken.

Højrisiko-projekt

Bevillingerne er gået til den såkaldte ICE - ‘Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger' - som blev etableret i 2014 med henblik på at udvikle ejendomsvurderingssystemet selv.

Det var dengang et markant brud med årtiers tradition for at lade kommercielle it-leverandører - især KMD, IBM, CSC - udvikle det offentliges systemer. Dengang mente Skat, at afhængigheden af netop disse tre leverandører var blevet for stor.

Det kan du læse mere om her: Efter EFI: Skatteministeriet kaster millioner i nyt it-system - vil selv udvikle det.

Allerede i forbindelse med etableringen af ICE, lød der advarsler fra Statens It-projektråd, der betegnede arbejdet med at udvikle eget it-system for et høj-risikoprojekt.

Allerede dengang pegede projektrådet - der er Finansministeriets organ - at ICE manglede overblik over økonomien.

"Rådet peger på, at ICE ikke har afdækket totaløkonomien i projektet, og anbefaler, at den samlede projekt- og driftsøkonomi, herunder afledte omkostninger hos andre statslige myndigheder og kommuner, snarest muligt afdækkes,' lød det dengang fra projektrådet.

Det kan du læse mere om her: Skat på vej med nyt it-system: Stemples allerede nu som "højrisiko-projekt"

Regeringen besluttede for få dage siden at lægge endnu mere af Skats udvikling over i en helt ny it-styrelse.

Det kan du læse mere om her: Splinterny styrelse med 1.100 medarbejdere skal løse Skats it-kvaler.

Statsrevisorerne peger desuden på, at Skatteministeriet mangler overblik over, om projektet overhovedet kan leveres inden for de nuværende budgetter, da ministeriet ikke følger op på, hvad de leverancer, der er blevet leveret, rent faktisk har kostet.

"Ultimo 2015 anbefalede et konsulentfirma blandt andet, at Skatteministeriet skaber indsigt i, hvad de enkelte delleverancer koster. Undersøgelsen viser, at Skatteministeriet ikke har fulgt op herpå, på trods af at ministeriet i ti aktstykker fra 2016 og 2017 har stillet i udsigt, at ministeriet ville efterleve alle anbefalingerne fuldt ud," lyder det fra Statsrevisionen.

Skatteministeriet meddeler i den forbindelse, at der er iværksat tiltag, der skal sikre bedre styring fremover.

Du finder rapporten fra Rigsrevisionen her: Beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem.

Læs også:

Omstridt it-projekt hos Skat stiger voldsomt i pris: Har igen brug for 'betydelig budgetudvidelse'

Efter EFI: Skatteministeriet kaster millioner i nyt it-system - vil selv udvikle det

Statens opgør med CSC, KMD og IBM: Disse kontrakter drejer det sig om

Få overblikket: Her er alle de nye it-satsninger hos Skat




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere