Cloud-løsninger bliver i stigende grad en integreret del af vores hverdag.
I stedet for at have en ekstern harddisk til at forevige familiebillederne på, benytter mange de relativt billige lagerpladsmuligheder i en af de mange cloud-tjenester.
Det er stadigvæk billigere på lang sigt at købe dig en ekstern harddisk og selv foretage en backup fra tid til anden, men omvendt giver cloud-løsninger dig rig mulighed for at spare penge andetsteds.
Du behøver ikke længere købe dig en dyrere smartphone eller computer med mere indbygget (og dyrt) flash-storage, netop fordi du kan gemme store dele af din digitale identitet i form af billeder og videoer i en dertilhørende sky.
Læs også: Her er tre forskellige metoder til effektiv backup
Det sikrer dig også, hvis din telefon skulle blive stjålet eller blive tabt i toilettet, og skifter du enhed, har du alle dine filer med dig.
Herunder har du et overblik over de seks mest benyttede cloud-tjenester på markedet og dertilhørende priser.
Priserne er meget forskellige, så vurder i forhold til dine behov, hvor du får mest for pengene.
Har du alligevel brug for en Office-pakke medfølger der i Office 365 1 TB OneDrive-plads eller 1 TB til hvert medlem i familien (op til fem brugere), hvis i deler en Office 365 Home-pakke.
Vil du ikke betale for lagerplads, kommer du længst hos Googles gratis 15 gigabyte, hvorimod du får mest får pengene hos Amazon, hvis du vil købe dig til terabyte og atter terabyte.
Skal du blot have plads til dine billeder, er Google Fotos eller Apples billigste løsning de mest optimale. Google tillader, at du gratis kan gemme alle dine billeder uanset mængde i sin Google Photos-apps, der virker på tværs af iOS, Android og web, men i en nedskaleret kvalitet.
Læs også: Disse iPhones får ikke iOS 11 til efteråret
De færreste vil kunne se forskel, men ønsker du at gemme dine billeder i den oprindelige kvalitet, skal du betale.
Hos Apple koster 50 GB 7 kroner om måneden, hvilket for mange vil være nok i lang tid til at opbevare billeder og diverse film. iCloud er dog mest relevant for dig, hvis du har en iPhone.
Alle tjenester minus Apple har desuden diverse erhvervs-abonnementer, som vi ikke kommer ind på her, men som kan være relevant for dig. erhvervs-planerne byder på øjet beskyttelse eller mere lagerplads samt rabatter ved flere brugere.
Dertil kommer selvfølgelig integrationen med dine enheder. iOS er klart den bedst integrerede platform på iOS og Mac-computere, og det samme kan siges om OneDrive til Windows-maskiner.
Omvendt fungerer Google Drive relativt gnidningsfrit på tværs af alle platforme og har indbygget Google Docs, så du let fra en Web-browser kan tilgå dine filer.
Fortæl gerne om dine egne erfaringer med cloud-storage i debatten herunder.
Hvilken løsning anvender du - og hvorfor?
Læs også: Snart har vi alle ubegrænset storage - men hvad bliver prisen?