Artikel top billede

Danske it-chefer holder ikke ret længe i jobbet - er færdige langt hurtigere end it-chefer i andre lande

Næsten hver fjerde danske it-chef har skiftet job inden for det seneste år, afslører ny undersøgelse. Dermed er danske it-chefer nogle af dem i verden, der bliver kortest tid i jobbet.

Danske it-chefer er blandt de it-chefer i verden, der oftest skifter job. Det fremgår af en ny, global CIO-undersøgelse fra Harvey Nash og KPMG.

4.498 it-chefer og it-ledere fra 86 lande, heriblandt Danmark, deltager i undersøgelsen.

I rapporten kan man læse, at 23 procent af de danske it-chefer har skiftet job i det seneste år.

Kun it-chefer fra Sverige og Storbritannien ligger også på 23 procent.

Herefter er det i Tyskland på fjerdepladsen 18 procent af it-cheferne, der har skiftet job i det seneste år. I Japan, nummer fem, er det 16 procent.

Læs også: Kun tre ud af Danmarks 10 bedste it-direktører har beholdt deres job

På globalt plan er det i gennemsnit 15 procent af it-cheferne, der har skiftet job i det seneste år, og det betyder altså, at danske it-chefer skifter job langt oftere end de fleste af deres udenlandske kolleger.

Tager man eksempelvis et land som Holland, har kun seks procent af it-cheferne skiftet job i det seneste år.

Sådan holder du længere i jobbet

I den globale CIO-undersøgelse fra Harvey Nash og KPMG har de 4.498 it-chefer og it-ledere fra 86 lande også svaret på, hvor længe de har haft deres nuværende arbejdsgiver.

12 procent svarer, at det er mindre end et år, 17 procent at det er et til to år og 29 procent, at det er to til fem år. 

22 procent har været samme sted i fem til 10 år, mens 19 procent har været i virksomheden i mere end 10 år. 

"Størstedelen af it-lederne (58 procent) kan forvente at blive i jobbet i fem år eller mindre. Denne korte forventede levetid for CIO'en bør bekymre aspirerende it-ledere, der ønsker at forblive på pladsen længere end denne typiske periode," lyder det i rapporten.

Læs også: Se listen: Disse it-folk bliver ansat på stedet - cheferne skriger efter helt bestemte it-kompetencer

Harvey Nash og KPMG har samtidig et bud på, hvordan man optimerer mulighederne for at blive i jobbet i længere tid:

"Hvis en CIO ønsker at forlænge sin tid på posten, er det kritisk, at man er meget opmærksom på sine stakeholder relations og performance på de store projekter."

"Hygiejne-faktorer som at vedligeholde stabile og pålidelige services er også vitalt. Ingen gider tale om strategi, hvis grundlæggende it-services kører uregelmæssigt."

Læs også:

Kun tre ud af Danmarks 10 bedste it-direktører har beholdt deres job

Se listen: Disse it-folk bliver ansat på stedet - cheferne skriger efter helt bestemte it-kompetencer

Bølge af masseansættelser hos danske it-firmaer: Har brug for disse it-folk netop nu




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel