Artikel top billede

Mozilla-topfolk i åben diskussion: Kan teknologiske forbedringer overhovedet redde Firefox?

Moxilla har efter nogle års nedtur fået indbygget en række teknologiske forbedringer i Firefox. Men er det overhovedet nok til at få trukket brugerne tilbage fra Chrome, der buldrer frem?

Firefox-browseren har i lang tid været under voldsom pres af de øvrige store browsere på markedet - Googles Chrome, Apples Safari og Microsofts Edge.

Chromes markedsandel er fire gange så stor som Firefox, der ifølge Net Applications sidder på 12 procent af det globale markedet, men med kurs på under de 10 procent.

At Chrome er meget anvendt understreges måske af, at Mozillas marketingchef, Eric Pettit, i en blogpost skriver, at han faktisk selv anvender Chrome hver dag - godtnok til leg, mens han siger, at han anvender Firefox til arbejde.

Han opfordrer imidlertid alle til ikke kun at anvende Chrome, som ifølge ham er bygget alene med henblik på at maksimere indtjening på alt.

"Jeg er ok med Chrome. Men jeg kan ikke lide kun at bruge Chrome, for det er, hvad Chrome ønsker. Chrome er ikke ond, bare for stor. Dens indflydelse på internet-økonomien og personer er ude af balance," skriver han i blogposten med titlen Browse against the machine.

Igen på toppen

Her bedyrer han, at Firefox efter nogle år, hvor browseren har haltet bagefter den teknologiske udvikling, nu igen er på toppen.

"Performance er igen på toppen, og der er meget mere på vej, hvilket burde gøre Firefox til et stærkt alternativ for mange af os. Så husk at genåbne Firefox næste gang du har brug for en browser," skriver han.

Det er ikke alle enige i.

Mozillas tidligere CTO, Andreas Gal peger i et blogindlæg på, at browserne er nærmest ens i både udseende og brug.

Han mener derfor ikke, at teknologiske småforbedringer kan få ret mange brugere til at skifte til en ny browser.

"Det er ikke sandsynligt, at man kan flytte brugere ved at være en smule hurtigere eller ved at anvende en smule mindre memory," skriver han.

Han mener, at fremtiden ser dyster ud for Firefox, hvis ikke udviklingen bliver vendt.

Under titlen Chrome won ('Chrome vandt') skriver han i et blogindlæg, at både Firefox og Microsofts Internet Explorer ganske stille taber markedsandele i et marked, der ellers vokser ganske pænt.

"Firefox flytter sig nærmest ikke. Det betyder nok, at browseren vil leve i mange år, men med faldende markedsandel. Det betyder desværre også, at det ikke er muligt at gennemføre en turnaround", skriver han.

Læs også:

Skifter grafisk identitet: Mozilla skal nu hedde 'moz://a'

Browser-krigen 2016: Vælger du Chrome, Firefox, Safari, Edge - eller en helt anden browser?

Hackerne kaster sig over de fire største browsere: Her er den mest usikre browser

Chrome buldrer frem: Er nu verdens mest udbredte browser - Microsoft drøner tilbage




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere