Artikel top billede

(Foto: scyther5 / scyther5)

Efter tre uger er der omsider svar fra Center for Cybersikkerhed om Forsvarets dårlige it-sikkerhed: "Der henvises til besvarelse af spørgsmål 1"

It-sikkerheden i Forsvaret blev for nylig kritiseret kraftigt, fordi myndighedens servere kører software, der ikke længere modtager sikkerhedsopdateringer. Efter tre uger forholder Center for Cybersikkerhed sig nu til kritikken. Se centerets svar her.

Center for Cybersikkerhed (CfCS) ser tilsyneladende ikke det store problem i, at internet-vendte servere hos Forsvaret kører software, der ikke har modtaget en sikkerhedsopdatering siden 2010.

Computerworld kunne for nylig fortælle, at Forsvaret kører Windows 2000 på servere under forsvaret.dk, og sikkerhedsekspert Peter Kruse kritiserede den forældede software som et oplagt mål for hackere.

Læs også: Forældet it hos Forsvaret er ikke blevet sikkerhedsopdateret siden 2010: "Det er jo decideret lokkemad for hackere," siger it-ekspert

Sagen kom i kølvandet på afsløringen af, at hackergruppen Fancy Bear gennem flere år har haft adgang til interne mails hos Forsvaret.

Hackerne havde succes, fordi Forsvarets ansatte benytter en webmail uden basale sikkerhedsforanstaltninger som to-faktor-godkendelse, men alligevel vurderede CfCS, at Forsvaret "generelt har en god sikkerhedskultur"

Syv år siden sidste opdatering

Den seneste tids global ransomware-angreb har sat faren ved forældet software på den brede mediedagsorden, og hundredetusinder af offentlige og private netværk i hele verden, er blevet inficeret af den smitsomme malware.

Center for Cybersikkerhed har i den forbindelse mildest talt ikke været meget for at svare på spørgsmål vedrørende forsvarets brug af Windows 2000-servere.

Da Computerworld efter mere end to ugers ventetid rettede henvendelse for at spørge, hvornår de tilsendte spørgsmål kunne forventes besvaret, svarede CfCS, at man havde undladt at besvare spørgsmålene, fordi Computerworld havde behandlet sagen journalistisk.

Efter tre ugers ventetid har Computerworld nu modtaget det, der udgør Center for Cybersikkerheds officielle holdning til forsvarets brug af forældet software.

Computerworlds spørgsmål er markeret i kursiv:

Hvordan vurderer CfCS sikkerhedsniveauet på en Windows 2000-server?

"Center for Cybersikkerhed anbefaler generelt, at programmer og operativsystemer holdes opdaterede. I øvrigt henvises til centrets vejledning 'Cyberforsvar der virker': https://fe-ddis.dk/cfcs/publikationer/Documents/Cyberforsvar%20der%20virker%20-%202017_110117.pdf"

Står brugen af Windows 2000 på en internet-rettet server mål med det sikkerhedsniveau, Forsvaret ønsker at have?

"Der henvises til besvarelse af spørgsmål 1."

Ser Forsvaret/CfCS noget problem i, at man bruger Windows-2000-servere på forsvarets domæner?

"Der henvises til besvarelse af spørgsmål 1."

I forbindelse med phishing-angrebet på mil.dk proklamerede CFCS, at sikkerhedskulturen hos Forsvarsministeriets myndigheder er "generelt god". Hvordan vurderer CFCS, at brugen af Windows 2000-servere på forsvarets domæner stemmer overens med en god sikkerhedskultur?

"Center for Cybersikkerhed arbejder sammen med Forsvarets myndigheder om at opretholde en god sikkerhedskultur. Af den grund har CFCS blandt andet udsendt en række vejledninger, der skal bidrage til at optimere sikkerheden. Forsvaret har mange systemer beregnet til behandling af mange forskellige informationer, og sikkerhedstiltag skal implementeres med udgangspunkt i en vurdering af risikoen for tab af fortrolighed, integritet og/eller tilgængelighed. Et enkelt eller få systemer er derfor ikke toneangivende for en samlet vurdering af sikkerhedskulturen. Herudover henvises til besvarelse af spørgsmål 1."

læs også: Forsvaret efter årelang blotlæggelse for russerne: Vi har generelt en god it-sikkerhedskultur




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer