Artikel top billede

Dansk konsulenthus vil forsøge sig i USA for tredje gang: Gik galt de to første gange

Det fremgangsrige konsulenthus 7N vil for tredje gang forsøge at få et gennembrud på det store amerikanske marked efter to kiksede forsøg.

Konsulenthuset 7N er igen på vej til USA, hvor selskabet ellers to gange har brændt fingrene og været nødt til at opgive dets fremstød i henholdsvis Californien og på den amerikansk østkyst.

Det fortæller direktør Jeppe Hedaa til Finans.

7N formidler it-konsulentopgaver og fungerer som en slags booker for omkring 1.000 selvstændige it-konsulenter, som 7N sætter i forbindelse med arbejdsgivere, der har brug for at få løst opgaver.

Ifølge selskabet er kun de allerbedste konsulenter i stald. Prisen aftales mellem konsulent og ordregiver, og heraf tager 7N så en del.

Ifølge Finans gik det første forsøg på at bryde igennem på det store amerikanske marked galt, fordi de bedste it-konsulenter i USA ville have aktieoptioner.

Det andet forsøg gik det galt, fordi den person, som stod i spidsen for 7N-satsningen, ikke kunne løfte opgaven.

"Vi prøvede først i Californien og siden på Østkysten. Det lykkedes bare ikke for os. Men nu gør vi det sammen med en af vores store danske kunder, så vi har opgaverne klar," siger Jeppe Hedaa til avisen.

7N landede i fjor et overskud på omkring 28 millioner kroner.

Læs også: 

De bedste danske it-folk har deres egen agent: Sådan får du også en

De tre vigtigste lektier for ethvert it-projekt - sådan bør du gøre




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere