Det offentlige har i årevis været plaget af den ene dyre it-skandale efter den anden, hvor milliarder af danskernes skattekroner er gået til fejlslagne systemer som Amanda, Polsag og EFI.
Det store spørgsmål er derfor, hvordan vi i fremtiden undgår at løbe ind i nye it-skandaler?
Det var til debat onsdag på IT-Universitetet, hvor blandt andet CBS-professor Kim Normann Andersen og direktør for Digitaliseringsstyrelsen, Lars Frelle-Petersen, tørnede sammen.
Udgangspunktet for debatten er Kim Normann Andersens forslag om, at it-udviklingen skal tages ud af hænderne på staten og overdrages til private.
Et forslag som Kim Normann Andersen allerede luftede tidligere på året.
Læs også: Bekymret professor: Problemerne med de offentlige it-systemer er langt større end vi tror
De store projekter er problemet
Kim Normann Andersen indledte arrangementet på ITU med at understrege, at der er grund til rose store dele af digitaliseringen i det offentlige, men at det særligt er de store offentlige it-projekter på mere end 10 millioner kroner, der udgør et problem.
"For denne type projekter bør vi overveje at gå en anden vej, hvor vi lægger udviklingen helt over i private hænder. Her skal staten i højere grad gå over til at blive en bruger af systemerne og ikke længere være den part, der er ansvarlig for finansieringen af udviklingen," sagde han.
Den eksisterende model, hvor det offentlige selv står for styringen og finanseringen, er ifølge Kim Normann Andersen slået fejl.
Han påpeger blandt andet, at det svært at finde eksempler på et offentligt dansk it-projekt, der er leveret til tiden, har holdt sig indenfor budgettet, og hvor indholdet har levet op til det aftalte.
"Jeg forstår ikke, at nogen kan have tillid til, at det kan komme på ret køl igen," sagde han om de offentlige it-projekter.
Regningen for de mange fejlslagne projekter er tårnhøj, og alene Skats indrivelsessystem, EFI, har fået Skat til kræve næsten 700 millioner kroner i erstatning fra KMD.
Drænet skal stoppes
Derfor er det ifølge Kim Normann Andersen afgørende at få stoppet drænet i de offentlige kasser.
Det skal ske ved at fratage staten ansvaret finanseringen af projekterne, og dermed mener han, at det bliver sværere for it-leverandører at kunne udskrive en endeløse række at store regninger.
"Man kan ikke fortænke nogen virksomheder i, at de gerne vil skrive store regninger ud," konstaterede CBS-professoren.
"Du har ikke noget tøj på"
I Digitaliseringsstyrelsen har Kim Norman Andersen forslag dog langt fra vakt begejstring.
"Den morgen, da jeg læste din artikel, Kim, da fik jeg kaffen galt i halsen," lød det fra Lars Frelle-Petersen, som herefter leverede følgende bredside:
"Jeg er ked af sige det, men der er intet af det, du siger, der er rigtigt. Det har ikke bund i virkeligheden, der er ikke forskningsmæssigt belæg for det, og vi kan ikke bruge det til noget. Du har ganske enkelt ikke noget tøj på."
Læs også: Derfor ender danske it-projekter i kaos: Sådan får vi bugt med it-skandalerne
På Lars Frelles kontor hænger der en række kritiske forsider fra danske aviser, hvor offentlige it-projekter bliver hængt til tørre.
Her i blandt en forside fra formiddagsavisen BT med overskriften "Digitalt Kaos".
Forsiderne skal dels minde ham om det store ansvar, der hviler på Digitaliseringsstyrelsen, og dels minde ham om, at de offentlige projekter er bedre end deres rygte.
Som et eksempel på det sidste fremhæver han NemID, borger.dk, digital post, sundhed.dk og den digitale tinglysning, der ifølge ham er vellykkede projekter.
Eksempelvis er 86 procent af danskerne tilfredse eller meget tilfredse med NemID, mens 87 brugerne af borger.dk er tilfredse eller meget tilfredse.
"Der var problemer i starten, men nogle gange er det en god ting, at der bliver brugt lidt ekstra tid på projektet, hvis det betyder, at det endelige resultat ender med at være tilfredsstillende. Akkurat som det har været tilfælde med mange store anlægsprojekter som eksempelvis Storebæltsbroen," siger han.
Erkender at der er plads til forbedringer
Lars Frelle-Petersen erkender dog, at der er plads til forbedringer.
Han fremhæver Rigspolitiets sagsbehandlingssystem, Polsag, som et eksempel på et offentlig it-projekt, der ifølge ham er håndteret direkte amatøragtigt.
Polsag-projektet blev sat i søen i 2007, men blev først stoppet i 2012 uden at systemet nogensinde blev taget i brug.
Prisen var fastlagt til 173 millioner, men regningen endte på 354 millioner.
Ifølge Lars Frelle-Petersen burde Polsag være blevet stoppet mange år tidligere, og læren af den sag er, at det offentlige skal lære at fejle hurtigt.
"Vi skal være bedre til at stoppe i tide, og det er her, hvor det for alvor går galt i den offentlige sektor," sagde han.
Læs også: Utilfredse kunder, møgsager og store erstatningskrav hober sig op for KMD: Hvad er gået galt?