Artikel top billede

Microsoft genføder Movie Maker i ny spændende app - og du kan allerede prøve den nu

Til efteråret udkommer Story Remix sammen med den næste store Windows 10-opdatering, og Studio kan blive en spændende app til de kreative

Med den næste store opdatering til Windows 10, der får navnet Fall Creators Update, følger der en ny video- og præsentationsapp kaldet Story Remix.

Det fortalte Microsoft ved sidste uges Build-konference i Seattle, USA, hvor Computerworld var til stede.

Story Remix er en ny video og præsentations-app bygget ind i Windows 10, som kan bruges til at producere korte videoer til enten præsentation eller til familien. Nu er det slut med kedelige slideshows af familiefotos.

Programmet tager automatisk film og billeder optaget ved et givent event og opretter en klippet video lidt i stil med, hvad både iPhonen og de fleste Android-telefoner også tilbyder.

Det unikke ved Story Remix er, at film i programmet via Microsofts kraftfulde videogenkendelse kan tilpasses på nogle ret vilde niveauer. 

Du kan blandt andet enkelt vælge, at det skal være dit yngste barn, der er hovedpersonen i en video om en familietur, hvorefter Story Remix automatisk opretter en ny video med dit barn i fokus, og skifter du musik tilpasses klipningen automatisk rytmen i musikken.

Du kan også tegne direkte i en video og forankre teksten til en person, hvorefter teksten følger personen i videoen. Det er ret avanceret stof i en app tilegnet forbrugere.

Læs også: Ny milepæl: Så mange mennesker verden over bruger Windows 10, Office 365 og Cortana

Erstat bolden med en ildkugle

Story Remix har også integration fra Microsofts åbne 3DF-bibliotek, og det er her, at programmet klart ser ud til at blive mest spændende.

Da programmet ved, hvad og hvor objekter bevæger sig, kan du tilknytte 3D-objekter direkte i videoen. På scenen ved Build tilknyttede en Microsoft-ansat en ildkugle til en fodbold, og både røg og flammehale passede til boldens bevægelser, hvilket så imponerende ud.

Du kan også lave en video med dine børn, hvor de skyder med ild og lyn ud af deres hænder som en anden Harry Potter.

Prøv det allerede nu

Story Remix bliver en del af Windows 10 i forbindelse med efterårets kommende Fall Creator Update-opdatering, som forventes udsendt i september.

Men hvis du er frisk på at blive en del af Microsofts beta-program, Windows Insider, kan du allerede prøve systemet i dag.

Få timer efter annonceringen på scenen ved Build udgav Microsoft den seneste version af sin insider-version af Windows 10, version 16193, hvor dele af Story Remix er implementeret. Du vil allerede nu kunne prøve den automatiske opsætning af videoer, hvor du også selv kan producere videoer, men desværre er den imponerende 3D-integration ikke klar endnu.

Læs også: Nyt design til Windows 10: Med tiden vil dit skrivebord og dine apps komme til at se fuldstændig anderledes ud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere