Artikel top billede

Siteimprove ansætter fire udviklere hver måned: Tre gode råd til at få fingre i de bedste it-folk fra direktøren

I en tid, hvor it-virksomheder i hele landet skriger på arbejdskraft, har danske Siteimprove succes med at tiltrække alle de it-udviklere, som selskabet skal bruge. Her har du tre gode råd til succesrig rekruttering fra direktør Morten Ebbesen.

Tomme taburetter og stillinger, der ikke kan besættes. Det er virkeligheden for mange it-virksomheder rundt om i Danmark, der leder med LED-lys og lygte efter nye medarbejdere. 

Det var også virkeligheden hos Siteimprove.

For få år siden bøvlede selskabet med at besætte de opslåede stillinger, men så satte virksomheden gang i en decideret charmeoffensiv for at tiltrække sig udviklernes opmærksomhed.

Det forklarer direktør Morten Ebbesen, der i dag ansætter tre til fire udviklere om måneden.

"For to år siden havde vi virkelig problemer," siger direktøren.

"Der var ikke nogen, der kendte os, det var svært at forklare, hvad vi lavede, og vi havde måske noget lidt gammeldags teknologi. Nu er vi begyndt at benytte state of the art teknologi. Det tiltrækker virkelig udviklere. Det er det, som de synes er interessant. Det er noget af det, der virkelig har hjulpet."

Tre gode råd

Ifølge den succefulde direktør, der står i spidsen for Siteimprove, der årligt oplever en omsætningsvækst på 50 procent, er der flere ting, man som virksomhed kan gøre.

En ting er i hvert fald klart for Morten Ebbesen: 

"Man skal gøre en indsats," som han siger.

Han har tre gode råd til de virksomheder, der bøvler med at få besat deres stillinger.

Hold dig relevant

"Man skal gøre det samme, som man skal gøre over for en kunde: Man skal sørge for at holde sig relevant. Fortæl om de tekniker og udviklingsværktøjer, som I bruger og fortæl om hele miljøet i virksomheden og i afdelingen. Vi har et bryggeri, vi har en kæmpe fredagsbar og vi har masser af sociale begivenheder. Fortæl om alle de ting, der tiltrækker de eksisterende medarbejdere til jeres virksomhed."

Vær synlig

"Mit råd nummer to er at være synlig ved forskellige events. Det kan hurtigt blive en kamp. Der er jo kun så og så mange udviklere i København, men vi er lykkedes med at tiltrække udviklere fra udlandet."

Dediker ressourcer til det

"Dediker ressourcer til det. Vi har som sagt to rekrutteringskonsulenter ansat, som ikke laver andet end at spejde efter nye talenter på universiteterne. Det kræver også noget. Det er måske sværere for en mindre virksomhed at gøre, men så kan man måske bruge et rekrutteringsbureau. Det er sjældent, kandidaterne kommer af sig selv via stillingsopslag. Man skal rundt og prikke de gode."

Siteimprove har sat sig et mål om at øge omsætningen med 50 procent om året frem mod 2020. I næsten samme tempo som omsætningen vokser, stiger antallet af medarbejdere også. 

Virksomheden beskæftigede ved nytårsskiftet 381 medarbejdere. Det er knap 50 procent flere end i 2015.

Læs mere om Siteimprove:  Danske Siteimprove tordner frem: Vil vokse med 50 procent om året frem mod 2020




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere