Artikel top billede Ikon

Den danske mobilkrig er i fuld gang: Telia og TDC bløder - Telenor og 3 skovler kunder til sig

Status: Med fredagens regnskab fra TDC er der klarhed over, hvilke af de fire store mobilselskaber i Danmark, der har overhånden i krigen om de danske mobilkunder. Her får du overblikket over positionerne lige nu.

De danske mobilkunder farer frem og tilbage mellem de store spillere på det danske mobilmarked. 

Efter årets første kvartal kan man se, at kunderne i tusindetal bevæger sig mellem selskaberne, der i kvartalsregnskaberne enten fejrer deres optur eller begræder kundernes flugt. 

"Telia så ikke specielt godt ud, men det var heller ikke godt i fjerde kvartal sidste år. Der var der trods alt nogle udrensninger og justeringer, men den her gang ser det ud til, at Telia i øjeblikket er udfordret på kundesiden. Det er der ingen tvivl om. De ligner dem, der aktuelt set har det sværest," vurderer Morten Imsgard, der er senioranalytiker hos Sydbank og følger den danske telebranche tæt.

Telia styrtbløder

Den helt store taber efter første kvartal er uden tvivl Telia.

På trods af friske farver i regnskabet kan ledelsen konstatere en massiv udvandring fra kundeklubben.

I årets første tre måneder har 28.000 kunder forladt selskabet på grund af "voldsom konkurrence", som Telia skriver i sit regnskab. 

Hos Telia kan man godt mærke, at kundekartoteket bliver udhulet, vurderer Morten Imsgard. Antallet af kunder er nemlig vigtigt for alle andre end TDC, der udelukkende kan fokusere på ARPU (average revenue per user)

"Det er mærkbart, og det er det særligt for et selskab, der ikke har den størrelse, det gerne vil have i Danmark. Telenor, Telia og 3 er nødt til at fokusere på begge parametre. De kan ikke bare smide 20.000 kunder uden det giver anledning til bekymring," lyder det fra Morten Imsgard. 

TDC ligger sig i Telias negative slipstrøm med et mindre kundefald. Efter blandt andet at have vist fremgang i løbet af efteråret 2016. Det viser dagens kvartalsregnskab, som du kan læse mere om her: Nyt TDC-regnskab: Kunderne fortsætter med at flygte.

På sejrskurs

Mens kunder i tusindetal forlader Telia er stemningen noget bedre hos konkurrenterne.

Hos Telenor og 3 kan man notere sig et første kvartal af 2017, hvor kunderne strømmede ivrigt til. Det viser tal fra selskabernes regnskaber. 

Det bliver dog efter første kvartal en smal sejr til selskabet 3, der kan tegne sig for 11.000 nye kunder i årets første måneder. Det er 2.000 flere end Telenor, der har budt 9.000 kunder velkommen siden nytår. 

Hos 3 er resultatet fra første kvartal endnu et positivt tegn for selskabet, der den seneste tid har skovlet kunder til sig. I løbet af 2016 fik selskabet knap 50.000 nye kunder. 

Det kan du læse mere om her: 3 buldrer frem på det danske telemarked: Henter masser af mobilkunder og tjener styrtende med penge

For Telenor er fremgangen ikke et skridt på en lang vej af sejre. Selskabet har tidligere haft det svært på det danske mobilmarked, men med en tilgang på mere end 40.000 nye kunder i løbet af 2016 sidder Telenor solidt på positionen som det næstestørste selskab på markedet. 

Det kan du læse mere om her: Telenor har vendt alvorlig krise i Danmark til fremgang: Nu vælter det ind med kunder

TDC med ét fokus

Krigen om de danske mobilkunder bølger frem og tilbage, og resultatet fra første kvartal ligner et tilbageslag for TDC, der som selskab blev hårdt presset sidste år. 

Det kan du læse mere om her: TDC i krise: Indtjening faldet med en milliard kroner på blot et år

Alligevel er det ikke antallet af kunder, der er afgørende for den danske tele-sværvægter. Dagens nyhed om, at 4000 kunder har forladt butikken giver derfor ikke grund til bekyming, vurderer Morten Imsgard. 

"Hvis TDC taber mange tusinde kunder, så er det selvfølgelig problematisk, men hvis de kan holde et kundetab på et lavt antal tusinde, så gør det ingenting for mig at se. Det er langt vigtigere at de får en bedre ARPU på deres kundebase."


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere