I min seneste klumme om blockchain berørte jeg nogle af udfordringerne forbundet med gennemsigtigheden i en blockchain, og herudover kom jeg ind på, hvor der potentielt kan være problemer i forhold til brugernes privatliv.
Du kan læse de to foregående klummer om blockchain her:
Kæmpemuligheder i blockchain-teknologien - giver mulighed for 'smarte' kontrakter
Blockchain og smarte kontrakter - gennemsigtighed og privatliv
I denne klumme vil jeg kigge nærmere på forbrugerens rolle, og hvordan denne er stillet når det kommer til indgåelsen af smarte kontrakter via blockchains.
Smarte kontrakter vil i stort omfang komme til at styre og organisere udvekslingen af aktiver, varer og ydelser på tværs af et bredt udvalg af sektorer.
Mange af disse sektorer være gennemreguleret og altså domineret af regler og retningslinjer.
Der vil utvivlsomt opstå mange spørgsmål vedrørende lov- og jurisdiktionsvalg, når smarte kontrakter bliver mere anvendt.
Spørgsmål om, i hvilket forum en tvist skal behandles, altså eksempelvis om det skal ske ved de almindelige domstole eller ved en voldgift, vil også være vigtigt at få afgjort.
Basalt samme situation som ved almindelige kontrakter
Alle fundamentale aftalevilkår er vigtige forholde sig til i en smart contract-kontekst.
Men situationen er i grunden fuldstændig den samme som tilfældet er ved indgåelsen af "almindelige" kontrakter, som vi kender dem i dag.
Der vil ikke gå lang tid, efter smarte kontrakter har vunder indpas, før der opbygges et langt bedre forståelsesniveau for disse - ikke kun for de kontraherende parter, men også fra de tvistafgørende parters side, det vil sige domstolene eller voldgiftsretterne.
Samme tendens var evident, da international e-handel kom frem i sin tid, hvor der hurtigt blev udviklet en grundlæggende forståelse for tvistløsning på området - et felt som i grunden stadigvæk er i rivende udvikling i dag, blandt andet med den fælleseuropæiske tvistløsningsplatform, der trådte i kraft 15. februar 2016.
Udfordringen ligger således ikke i, hvorvidt en national domstol vil fælde dom i en sag omhandlende en tvist opstået på baggrund af en smart kontrakt.
Udfordringen ligger snarere i, at køen af domstolene, der konkurrerer om at blive det juridiske forum og dermed forgangsmand for afgørelse af sådanne sager, kan tænkes at være lang.
Udfordret på forbrugerområdet
Særligt på forbrugerområdet vil smarte kontrakter blive udfordret.
Det er tilfældet, eftersom kontrakterne indgås mellem en erhvervsdrivende og en privatperson, hvor det mest almindelige udgangspunkt er, at det er den erhvervsdrivende, som afholder udgifterne i forbindelse med kontraheringen af aftalen, men som dermed også ensidigt fastlægger vilkårene i den smarte kontrakt.
Naturligvis vil en erhvervsdrivende skulle overholde de grundlæggende forbrugerbeskyttelsespræceptive regler, når kontrakten udarbejdes.
Såfremt kontrakten ikke lever op til disse, vil domstolene uden videre anse denne for ugyldig - uanset om kontrakten er automatisk og selvhåndhævende.
Men man bør dog holde sig for øje, at overholdelse af præceptiv regulering er en udfordring og ikke en forhindring for smarte kontrakter.
Udfordringen klares ved at indrette kontrakten tilstrækkeligt sofistikeret.
Det skyldes, at der er en direkte sammenhæng mellem kildekoden til kontrakten og vilkårene.
Har vi at gøre med en kompliceret juridisk ramme, skal koden være tilsvarende udførlig udført og naturligvis reflektere niveauet af kompleksitet.
Har vi således at gøre med en vanskelig kontrakt, skal mekanismerne i den smarte kontrakt, der er selvudførende, for eksempel den selvudførende eller selvhåndhævende del, afspejle dette.
Nogle af de præceptive bestemmelser i forbrugerkontrakter efterlader samtidig et rum for diskretionær bedømmelse af en tredjepart, hvilket skal medføre retfærdighed og rimelighed i forholdet mellem to ulige parter.
Herudover er forbrugeregler velegnet for at blive automatiseret ved at kode vilkår om eksempelvis afdragsperioden, formelle notifikationer og lignende ind i den smarte kontrakt.
Nutidens e-handels hjemmesider har næsten indrettet alle deres e-handelsapplikationer, så de lever op til de gængse juridiske regler på området.
Disse selskaber, der driver forretning ved markedsføring og salg over internettet, benytter allerede smarte kontrakter.
At tage næste skridt og flytte e-handelsdatabasen til en blockchain vil i lyset heraf næppe være en besværlig opgave.
Tak til min Bird & Bird kollega, stud.jur. Morten Bernhardt, for hjælp med udarbejdelsen af dette indlæg.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.