Bitcoins skabes, handles og reguleres af folket
Der både tales og skrives for tiden meget om Bitcoin. Denne virtuelle valuta rider på en karrusel af spekulation med eksponentiel stigning i værdien, som onsdag 10. april i år nåede et højdepunkt på cirka 1.485 kroner, før den styrtdykkede igen til det halve. Derudover har verdens største Bitcoin-børs netop overlevet et koordineret hackerangreb, mens bitcoin-genererende malware hastigt spreder sig i Europa via Skype.
Men på trods af al balladen om disse opfundne penge har de fleste mennesker svært ved at gennemskue, hvad bitcoins helt nøjagtigt er - og hvordan de fungerer. Det kan være et problem - ikke mindst for folk der overvejer at investere deres tid og penge i Bitcoin-fænomenet.
Det er ikke nødvendigvis nogen dårlig idé at lave sig en Bitcoin-tegnebog. Bitcoins er ikke tilknyttet noget lands økonomi. De er lette at veksle og der er ingen transaktionsgebyrer. Men man er nødt til at vide nogle få vigtige ting, før man investerer sine penge i det ustabile bitcoin-marked. Overordnet set har man brug for at forstå, hvordan Bitcoin-systemet fungerer, og at kende dets fordele er såvel som dets ulemper.
Bitcoins skabes, handles og reguleres af folket
En bitcoin er grundlæggende en algoritme-baseret matematisk konstruktion; en måleenhed med det formål at kvantificere værdi. På den måde er en bitcoin lidt ligesom en krone, men til forskel fra en krone (eller enhver anden form for fiat-penge) er bitcoins decentraliserede. Den oprindelige Bitcoin-algoritme blev skabt af en udvikler med pseudonymet Satoshi Nakamoto, men selve valutaen skabes, handles og reguleres af brugerne fremfor af nogen central myndighed såsom en bank eller stat. Bitcoins er desuden fuldkommen digitale: Du får aldrig en fysisk bitcoin i hånden, med mindre du køber en fysisk reproduktion.
Bitcoin-systemet er designet, så der findes en endelig mængde af potentielle bitcoins. Algoritmen, der er grundlaget for Bitcoin-netværket, er designet til maksimalt at generere 21 millioner bitcoins, og systemet regulerer automatisk sig selv for at sikre, at beholdningen vokser støt og roligt. Med den aktuelle hastighed bør alle 21 millioner bitcoins være genereret i 2140. Og da Bitcoin-netværket sporer og logger hver eneste bitcoin-transaktion, kan man faktisk se nøjagtigt hvor mange bitcoins, der er blevet skabt på noget givet tidspunkt. Disse oplysninger finder du på websitet Blockchain.info, der overvåger Bitcoin-netværket og hoster Bitcoin-tegnebøger, hvori brugerne opbevarer deres digitale formuer.
Vi befinder os i en bitcoin-boble
Bitcoin er stort lige nu; sandsynligvis for stort for sit eget bedste. Da en bitcoin ikke har nogen reel værdi, udover hvad nogen er villig til at betale for den, har prisen på bitcoins tendens til at svinge voldsomt. I midten af januar var en enkelt bitcoin cirka 85 kroner værd. Folk, der købte bitcoins på det tidspunkt og solgte dem igen 10. april, kan således med rimelighed kaldes sig meget fornuftige investorer.
Valutaens popularitet (og derfor dens pris) stiger i markeder, der er blevet ustabile, såsom hvor regeringen truer med kapitalkontrol og valutarestriktioner, som det er tilfældet i Cypern.
"Bitcoin er et meget ustabilt aktiv, og udviklingerne for nylig i prisen på bitcoins bærer visse af kendetegnene ved en økonomisk boble," udtaler Magnus Thor Torfason, der er adjunkt i virksomhedsledelse ved Harvard Business School.
Se grafik: Sådan udvindes Bitcoins
Torfason arbejder for tiden på en forskningsartikel om værdien af bitcoins. Selvom han er forsigtigt optimistisk angående Bitcoins fremtid, så understreger han, at det er svært at anbefale valutaen til den almindelige forbruger.
"Selvom vi antager, at bitcoins med tiden vil blive 10 gange så meget værd som i dag, så kan de når som helst i mellemtiden falde til en tiendedel af den aktuelle værdi," forklarer Torfason.
"Vi har ikke rigtigt nogen gode metoder til at fastsætte værdien af en valuta som denne, så man bør behandle enhver investering i bitcoins som en investering med ekstrem høj risiko."
Du kan stadig udvinde bitcoins men guldfeberen er forbi
Man behøver dog ikke at risikere sine egne penge, hvis man gerne vil træde ind i bitcoin-markedet. I stedet kan man "udvinde" bitcoins ved at lade sin pc arbejde som talknuser for Bitcoin-netværket. Det kan give et afkast på op til 25 bitcoins.
Det fungerer sådan her: Bitcoin-udvindere - folk som frivilligt installerer og kører en Bitcoin-klient på deres pc - tildeles bitcoins. Klienten bruger regnekraft fra CPU såvel som GPU til at løse meget komplekse matematiske problemer og deler herefter disse løsninger med hele netværket. Det drejer sig om problemer, der er ekstremt svære at løse men lette efterfølgende at føre bevis for, og omfatter logninger af transaktionerne i Bitcoin-netværket.
Den første klient, der løser en given blok af transaktioner, tildeles et fast antal bitcoins - det er i dag 25, mens det ved lanceringen af Bitcoins var 50 - når arbejdet er bekræftet af andre klienter i netværket. Dette faste antal halveres hvert fjerde år, indtil der på et tidspunkt således ikke vil blive genereret flere nye bitcoins.
Algoritmerne involveret i produktionen af bitcoins er alt for komplekse til, at nogen andre end kryptografi-nørder kan forstå dem. Begrebet bitcoin-udvinding trækker metaforisk på det slidsomme arbejde i en guldmine. Og ligesom med guld eksisterer der kun en begrænset mængde af bitcoins.
Men til forskel fra guld udvindes bitcoins i et tempo, der udviser en meget lille variation. Bitcoin-algoritmerne ændrer dynamisk deres kompleksitet, baseret på hvor ofte der uddeles bitcoins. Det resulterer i en støt og rolig stigning i den samlede mængde af den virtuelle valuta i netværket. Hvis udvindingen falder, nedjusteres kompleksiteten, så det bliver lettere at udvinde bitcoins. Hvis udvindingen stiger - som det er tilfældet i øjeblikket, hvor Bitcoin-udvindere investerer i kraftige pc'er og hele maskinparker i et våbenkapløb om regnekraft - opjusteres kompleksiteten af algoritmerne.
"Det er en meget dårlig idé at forsøge at udvinde bitcoins lige nu," kommenterer Vitalik Buterin, der er ledende skribent for Bitcoin Magazine. "Man får ikke noget ud af det. Den bedste måde at få fat i bitcoins er at købe dem på en Bitcoin-børs."
Min egen undersøgelse af sagen peger på, at Buterin har ret: Man har i dag ikke gode chancer for at tjene mange bitcoins ved hjælp af udvinding, med mindre man er del af en udvindings-pulje, hvilket betegner en gruppe brugere, der kombinerer deres regnekraft-ressourcer for at samarbejde om talknusningen. Der findes dog masser af sådanne udvindings-puljer, der hver har deres egne regler og metoder til fordeling af de tildelte bitcoins. Hvis du er interesseret i udvinding, så vælg en udvindings-pulje, du synes om, fra denne korte liste af de større puljer og kontakt puljens administrator.
De fleste store detailbutikker tager (endnu) ikke imod bitcoins
Hvis du beslutter dig for at kaste dig ud i det og køber nogle bitcoins på en børs såsom Mt. Gox, så vil du sikkert også gerne bruge nogle af dine nye digitale penge. Bitcoin er stadig ung, men listen over butikker, der tager imod bitcoins, vokser hurtigt, i takt med at valutaen vinder frem delvis på grund af stigende medieomtale. Størstedelen af handlen med bitcoins sker - ikke overraskende med en virtuel valuta - stadig på nettet: Man kan for eksempel bruge sine bitcoins på Reddit, WordPress, Mega og Wikileaks. Men også fysiske butikker - især barer og kiosker med forbindelser til Bitcoin-tilhængere - er gradvist ved at tage valutaen i brug.
Bitcoins er hverken beskyttede eller forsikrede
Du kan finde en meget, meget længere liste over, hvor du kan bruge dine hårdt tjente bitcoins på Bitcoins wiki, samt en voksende liste over fysiske butikker, der tager imod bitcoins.
Bitcoins er hverken beskyttede eller forsikrede
Bitcoin-transaktioner kan ikke fortrydes. Når en overførsel af bitcoins er sendt ud i netværket, kan den ikke tilbagekaldes. Så en hacker med adgang til den computer, hvor din Bitcoin-tegnebog opbevares, kan sende hele din bitcoin-formue til en anden tegnebog, uden at der efterfølgende kan gøres noget ved det.
Hvis computeren med din Bitcoin-tegnebog ejes af en tredjepart, der har forsikret denne computer mod tyveri - det gælder for eksempel enhver hæderlig Bitcoin-tegnebog-hostingtjeneste - så er det selvfølgelig muligt, at hele eller dele af det tabte beløb vil blive erstattet. Bitcoin-tegnebog-hostingtjenesten Instawallet lukkede for nyligt efter et katastrofalt hackerangreb og udbetalte erstatning til alle brugere, der havde mistet 50 bitcoins eller derunder.
Ingen ved hvem der skabte Bitcoin
Bitcoins ophavsmand var en programmør med stor interesse for kryptografi, som kommunikerede på the mailing-listen cryptography under navnet Satoshi Nakamoto. Nakamoto designede netværket og lancerede Bitcoin i juni 2009, hvorefter han udvandt de første 50 bitcoins, der kom til at udgøre, hvad der er blevet kendt som "the genesis block" - skabelsesblokken.
Kort tid herefter forsvandt Nakamoto som dug for solen. Mange journalister har forsøgt - uden held - at finde frem til Nakamotos sande identitet, men indtil videre er ophavet til verdens hidtil mest succesfulde virtuelle valuta fortsat et mysterium.
Bitcoin er ikke den første virtuelle valuta og vil heller ikke være den sidste
Bitcoin er tilsyneladende den mest succesfulde virtuelle valuta, vi endnu har set, men den er ikke den første. Der har i mere end et årti været mange fejlslagne forsøg lige fra e-gold over Beenz til Facebook Credits på at opbygge levedygtige virtuelle valutaer.
Disse tidligere forsøg på virtuelle valutaer slog fejl af forskellige grunde. Nogle blev lukket af statslige myndigheder efter anklager om hvidvaskning af penge. Andre blev lukket af deres lyssky ejere som kulminationen på et omfattende svindelnummer. Andre igen løb ud i sandet, fordi folk simpelthen holdt op med at bruge dem. Da Bitcoin er decentraliseret, er der ingen ejer til at dreje nøglen om. Individuelle Bitcoin-børser kan lukkes af myndighederne, men da ingen central person eller organisation driver Bitcoin-netværket, kan det kun stoppes helt af en generel mangel på interesse.
Teoretisk set kunne en hacker ødelægge Bitcoin-netværket i kraft af et avanceret angreb mod koden. Men i løbet af de fire år, der er gået siden lanceringen, er Bitcoin-koden endnu ikke blevet kompromitteret. Individuelle brugere og børser kan hackes, men selve valutaen har indtil videre vist sig at være uangribelig.
Det er sandsynligvis derfor adskillige Bitcoin-kloner forsøger at trænge ind i markedet. Der findes i dag masser af virtuelle valutaer såsom TerraCoin, Ripple og PPCoin, baseret på Bitcoins åbne kildekode. Indtil videre er det dog nok bedst for de fleste forbrugere at holde sikker afstand til de virtuelle valutaer: De vilde udsving i værdi, der gør bitcoins så interessante at studere, kan gøre dig millionær den ene dag og fattig den næste.
Oversat af Thomas Bøndergaard
LÆS OGSÅ:
