Artikel top billede

10 danske ministerier ramt af hackerangreb

It-kriminelle har skaffet sig ulovlig adgang til systemer i 10 danske ministerier. I mere end 100 tilfælde har hackerne skaffet sig adgang til emails og interne dokumenter.

Hele 10 danske ministerier er blevet hacket, og tilsammen har it-kriminelle skaffet sig adgang til interne oplysninger og emails fra ministerierne mere end 100 gange.

Antallet af hackede ministerier fremgår af en aktindsigt, som Ekstra Bladet har fået, og det årelange phishing-angreb på Forsvaret er således langt fra et enestående tilfælde.

"Der er lige nu et massivt angreb mod ministerierne. Det er pinligt, at man ikke har brugt helt basale sikkerhedsforanstaltninger i ministerierne," siger it-sikkerhedskonsulent Henrik Lund Kramshøj med henvisning til, at flere af angrebene tilsyneladende er udført med meget simple og lavteknologiske midler.

Det samme gjorde sig gældende i det for nyligt offentliggjorte angreb på Forsvaret, hvor hackere ved hjælp af banal phishing skaffede sig adgang til interne mail-systemer gennem flere år.

Ministerier tilbageholder oplysninger

Blandt de hackede ministerier er både Skatteministeriet, Justitsministeriet og Udenrigsministeriet, der alle afviser at kommentere på de konkrete angreb.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet oplyser til gengæld, at man to gange har været ramt af ransomware-angreb, hvilket måske ikke er så overraskende, når man tager i betragtning, at ransomware-angreb nærmest er et hverdags-fænomen i kommunerne.

Læs også: Aarhus Kommune ramt af bølge af ransomware-angreb: Er blevet inficeret 10 gange på under to år

Det er dog værd at holde sig for øje, at Ekstra Bladets artikel ikke indeholder nogen information om, hvilke typer data, hackerne har fået fingrene i. Alle de ramte ministerier fastholder, at hackere på intet tidspunkt har haft adgang til fortrolige oplysninger.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at hackerangrebene ikke er problematiske, og Center for Cybersikkerhed konkluderede i sin seneste rapport, at overfladiske oplysninger om offentligt ansattes gøren og laden blandt andet kan bruges til at forbedre fremtidige hackerangreb.  

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har afvist at stille op til interview om sagen.

De hackede ministerier er: Sundheds- og Ældreministeriet, Forsvarsministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Erhvervsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Finansministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet samt Skatteministeriet.

Læs også: Hackerangreb mod Forsvaret: Her er tre ting, vi ved om angrebet - og alle de ubesvarede spørgsmål 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere