Artikel top billede Ikon

(Foto: Uffe WengFotojournalist Uffe WengPhotojournalist Uffe Wengwww.uffeweng.dkGunløgsgade 33, 2. tv.2300 København S.Danmark / Uffe Weng)

TDC afslører: Her er vores tre nye it-topchefer - skal styrke netværket og driften

TDC Group har over de seneste måneder mistet flere centrale topchefer i den tekniske del af selskabet. Nu er selskabet klar med tre nye top-profiler.

TDC har over de seneste måneder mistet flere centrale topchefer fra den tekniske del af koncernen.

Charlotte Hersdorf stoppede tidligere i år som CIO i TDC for at skifte til en it-topstilling i Nordea.

Carsten Bryder fratrådte ved udgangen af december som CTO (teknisk direktør) i TDC for i stedte at blive administrerende direktør i Telias og Telenors fælles netværksselskab, TT-netværket, fra 1. juni.

Og koncerndirektør og COO i TDC, Peter Trier Schleidt, forlod også TDC for nogle måneder siden.

Netværk og drift

Nu meddeler TDC Group dog, at der er fundet tre nye topledere til koncernen under forretningsområdet Operations - det dækker over IT Development, IT Operations og On-Site.

"Jeg glæder mig over at kunne byde disse tre stærke og kompetente profiler velkommen i TDC Group. Med deres internationale profiler og stærke telco-kompetencer kan de drive de transformationer, som er nødvendige i dag i teleindustrien," udtaler Jens Aaløse, koncerndirektør i TDC Group.

"De tre nye ledere skal blandt andet sikre den fortsatte agilitet i vores udvikling, stabilitet i vores netværk og enkelthed i vores drift. Det er helt afgørende for, at vores dygtige medarbejdere kan levere det allerbedste til vores kunder, som fortsat er det helt centrale omdrejningspunkt for os i TDC Group," siger Jens Aaløse i en pressemeddelelse.

Her er de tre nye TDC-topchefer

De tre nye topchefer, TDC har hyret, har alle internationale erfaringer med i baggagen. Det drejer sig om:

Senior vice president for IT Development, Antonietta Mastroianni:
Hun kommer ifølge TDC Gorup fra Sunrise Communications AG, Zürich, hvor hun er direktør for IT Business Continuity and Development.

"Hun har været i Sunrise Communications AG siden 2007 og tidligere hos Swisscom Mobile og H3G. Antonietta er fra Italien, og hun starter i TDC Group senest i august."

Senior vice president for IT Operations, Christer Mattsson:
Han kommer fra Tieto, hvor han i dag er vice president for Corporate Responsibility på koncernniveau.

"Christer har været hos Tieto siden 2004 og tidligere hos KI Consulting and Solutions. Christer er fra Sverige, og han starter i TDC Group i juni," skriver TDC Group.

Senior vice president for On-Site, Christian Duer:
Han kommer fra Ericsson, hvor han er region head of Network Rollout and Field Services, Northern Europe and Central Asia.

"Han har været hos Ericsson siden 2011 og før det hos Relacom AB og NCC. Christian er fra Danmark og begynder i TDC Group 1. maj."

Læs også:

TDC mister CIO - skifter til it-topstilling i Nordea

TDC-topchef stopper med øjeblikkelig virkning - afløseren er allerede fundet

Tidligere TDC-direktør skifter til ærkerivalerne: Skal stå i spidsen for Telia og Telenors mobilnet

TDC i krise: Indtjening faldet med en milliard kroner på blot et år

Stor fyringsrunde i TDC: Telegiganten fyrer og nedlægger masser af stillinger


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere