Det skal være slut med at samle millioner af iPhones, iPads, Mac-computere og lignende med anvendelse af forskellige råstoffer, som er blevet gravet ud af jordens dyb.
Sådan lyder det fra Apple i selskabet nye såkaldte 2017 Environment Responsibilbity Report, hvor Apple fremlægger en række ambitiøse miljømål for fremtidens produktion.
Her i indgår en plan om helt at droppe minedrift på Jorden og ‘en skønne dag helt at afslutte vores afhængighed af minedrift.'
"Det lyder skørt, men vi arbejder på det. En dag vil vi blive i stand til at bygge nye produkter alene med genbrugs-materialer - inklusive dine gamle produkter," lyder det fra Apple.
Selskabet mener, at en del af ansvaret ligger på forbrugernes skuldre.
"Til en begyndelse opfordrer vi flere kunder til at genbruge deres gamle enheder via Apple Renew. Og vi tester innovative nye genbrugs-teknikker som eksempelsvis vores disassembly-robotter," skriver selskabet.
"Det er et ambitiøst mål, som vi kræve mange års samarbejde mellem mange Apple-teams, vores underleverandører og andre. Men arbejdet er i gang," hedder det.
Ifølge selskabet anvender det i dag allerede miljøvenlige materialer - genbrugs-papir, bambus og affalds-sukkerrør - til indpakningen af 99 af dets produkter.
Datacentre spiller vigtig rolle
I miljø-bestræbelserne spiller Apples meget store datacentre også en vigtig rolle.
Det gælder således også det gigantiske datacenter, som Apple er ved at bygge på en mark ved Foulum uden for Viborg.
Du kan se Computerworlds foto-galleri fra byggepladsen her: Så langt er Apple nået med kæmpedata-center ved Viborg: Tag med på besøg
I rapporten skriver Apple, at 100 procent af den strøm, som selskabets data-centre bruger, idag kommer fra sol-, vand- og vindenergi.
Det til trods er det faktisk bekymringer om miljøbelastningen, der for tiden har bremset for Apples byggeri af et kæmpebyggeri i Irland.
Det kan du læse mere om her: Byggeri af Apple-datacenter i krise: Risikerer flere års forsinkelse - og måske endda aflysning
De store datacentre, der skyder op i disse år, har et meget voldsomt energiforbrug, som trækker store veksler på energiproduktionen i de områder, hvor de placeres.
Netop Danmarks miljøprofil har været en væsentlig grund til at Apple for nogle år siden valgt at placere det kommende europæiske datacenter i Foulum.
Læs også:
Overblik: Internet-giganterne buldrer ind i Danmark med datacentre
Apple klar til at gå ind på nyt marked: Åbner grønt energiselskab