Ulovlig radiosender i ny MP3-afspiller

En ny bærbar MP3-afspiller med indbygget FM-sender, der netop er kommet på markedet i Danmark, er ulovlig at benytte. Det kræver en særlig tilladelse at bruge FM-sendere inden for EU, uanset hvor svag sendestyrken er. Køberne skal ikke sætte næsen op efter en sendetilladelse, lyder det fra IT- og Telestyrelsen.

En ny MP3-afspiller, som er sendt ud på det danske marked, kan fungere som radiosender på det samme FM-bånd, som de danske radiostationer benytter, og det er ulovligt.

Senderen i MP3-afspiller Muro MR-100, som selskabet Bosscom har sendt i handlen, gør det muligt at sende musik fra afspilleren til for eksempel en bilradio, blot ved at vælge en FM-frekvens og indstille bilradioen.

- Det er ulovligt at sælge udstyret, og det er ulovligt at bruge det, siger chefkonsulent Robert Lindgaard fra IT- og Telestyrelsens frekvenskontor.

Købere skal aktivere ulovlig funktion

Funktionen er slået fra i den indbyggede software i de modeller, som Bosscom sælger. Derfor mener selskabet ikke, at det er anderledes end at sælge en hurtig bil.

- Det er fuldt lovligt at sælge dem, så længe senderen ikke er aktiveret. Det har vi tjekket med Telestyrelsen, siger Jens Nielsen fra Bosscom.

I en pressemeddelelse om produktet skriver selskabet, at brugerne kan slå funktionen til igen ved at hente en opgradering fra producenten. Selv om funktionen altså ikke er slået til, når produktet langes over disken, så er FM-senderen afspillerens største aktiv, fremhæver selskabet både i pressemeddelelsen og på sin hjemmeside.

- Det, der adskiller den her fra tilsvarende afspillere, det er FM-transmitteren, siger Jens Nielsen

Han indrømmer, at teksten på hjemmesiden ikke informerer køberne om, at FM-senderen er slået fra, og det er ulovligt at slå den til. Men han mener heller ikke, at det er forhandlerens ansvar at fortælle kunderne, hvad de må bruge afspilleren til.

- Vi skriver heller ingen steder, at du ikke må have ulovligt kopieret musik på den, siger Jens Nielsen.

Kræver licens som lokalradio

Alle, der slår FM-senderen til, skal i princippet have en sendetilladelse fra Kulturministeriet ligesom enhver anden lokalradio. Men den mulighed kan slet ikke komme på tale, lyder meldingen fra IT- og Telestyrelsen.

- Det vil ikke kunne lade sig gøre. Der er ikke afsat frekvenser til det formål, siger Robert Lindgaard.

Den indbyggede FM-sender er ulovlig at bruge i alle EU-lande, mens det for eksempel er lovligt i USA og en række andre lande at sælge udstyr med FM-sendere, så længe sendestyrken er meget lav.

Robert Lindegaard påpeger, at mens man måske ikke forstyrrer så mange, mens man kører i sin bil, så kan situationen være en anden, hvis man slår senderen til i en boligblok.

- Man kan forstyrre naboens radio, hvis man sender på samme frekvens som P3, siger han.

Bosscom: Forældet lovgivning
Bosscom vurderer, at det blot er et spørgsmål om tid, før lovgivningen bliver ændret, så FM-sendere med lav sendestyrke bliver tilladt.

- Lovgivningen er helt tilbage fra lige efter Anden Verdenskrig. Jeg ved, at Telestyrelsen arbejder på at ændre den, siger Jens Nielsen.

Da de samme regler gælder i hele EU, vil en eventuel lovændring dog være en længere proces, som ikke ligger i hænderne på IT- og Telestyrelsen.

Relevante link

Muro MR-100 hos Bosscom

Danske Radiogrænseflader (IT- og Telestyrelsen)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere